Værktøjskasse: Forebyg muskel- og skeletbesvær
Hent værktøjskassen
Del: - -

Forflytningspolitik

Som medlem af en arbejdsmiljøgruppe eller arbejdsmiljøudvalget er det din opgave at være med til at forebygge arbejdsulykker, nedslidning og andre problemer i arbejdsmiljøet. På en arbejdsplads, hvor der dagligt løses opgaver i relation til forflytning, kan du være med til at forbedre arbejdsmiljøet ved at komme ulykker og nedslidning i forkøbet: Du kan tage initiativ til, at arbejdspladsen formulerer en forflytningspolitik.

Mange steder er der ikke fastlagte procedurer for forflytning. Det kan resultere i ad hoc løsninger som ikke er til gavn for hverken arbejdsmiljø eller brugere. Det kan en forflytningspolitik imødekomme. Politikken kan enten udformes, så den dækker jeres generelle forflytningsprocedure, eller I kan vælge et område ud.

En politik har til formål at sikre:

  • At borgerne forflyttes og behandles forsvarligt.
  • At arbejdsmiljølovgivningen følges, så personalet arbejder på sikre vilkår.
  • At personalet er uddannet til opgaven.
  • At personalet har de fornødne hjælpemidler.
  • At der er personale nok til at udføre opgaven.

Læs mere om, hvordan I laver en forflytningspolitik


Senest revideret den 22. april 2020