Fig. 1: Der findes otte områder, der især har betydning for arbejdspladsens forflytningspraksis.
Hent forflytningsblomsten i stort format her.
Se også Mødeplan og hent flip-over til Forflytningsblomsten.
Forflytningsblomstens 8 blade
De ting vi siger og gør, kan have forskellig betydning afhængig af hvilke "briller" man ser med og hvem der kigger. Ved at tale om de 8 blade i forflytningsblomsten kan I finde frem til et fælles billede af, hvad I kan gøre for at forbedre jeres forflytningspraksis.
Blomsten kan I bruge som udgangspunkt for dialog på fx personalemøder, hvor I kan tale om hvilke områder, der har betydning for måden, I forflytter på.
1. Ledelse og støtte
2. Samarbejde og kommunikation
3. Viden og uddannelse
4. Hjælpemidler
5. Fysiske rammer
6. Mål og retningslinjer for forflytning
7. Holdninger til sundhed og faglighed
8. Arbejdstilrettelæggelse
1. Ledelse og støtte
Ledelsens beslutninger om fx tilrettelæggelse af arbejdet, efteruddannelse og kurser, valg og indkøb af hjælpemidler har betydning for den måde, medarbejderne kan udføre forflytninger på. Ligeledes er den måde ledelsen involverer medarbejderne i at drøfte arbejdspladsens forflytningskultur på, er vigtig for medarbejdernes holdninger og handlinger i forbindelse med forflytninger. Ledelsens opbakning til den gode forflytningskultur med hjælp og støtte, når der er tvivl eller uenighed om opgaveløsningen, er en særlig udfordring der, hvor arbejdet fx foregår i borgernes hjem, på grund af den fysiske afstand mellem leder og medarbejdere.
Lederen kan fx sætte forflytninger på dagsorden, når medarbejderne mødes, benytte særlige anledninger til at sætte fokus på forflytninger eller bakke op om forslag fra medarbejderne, der kan være med til at forbedre deres sikkerhed og sundhed. Hvis ledelsen igangsætter en masse aktiviteter, og ikke følger op på dette arbejde, men overlader det til medarbejderne, kan det virke demotiverende for udviklingen af forflytningskulturen.
2. Samarbejde og kommunikation
Videndeling med nærmeste kolleger, med dem fra andre vagter, med ledelsen og andre faggrupper er vigtig for at styrke fagligheden og forflytningskulturen på arbejdspladsen.
Dermed bliver kvaliteten af ydelsen til borgeren også bedre. Lyst og vilje til at tale sammen og samarbejde på tværs af vagter og fag er vigtige for lysten til at lave aftaler om at hjælpe hinanden i konkrete forflytningssituationer. Taler man godt sammen, er det lettere at dele viden og give hinanden feedback
På arbejdspladser, hvor medarbejderne arbejder meget alene og uden megen faglig dialog i løbet af dagen, er det vigtigt at være særlig opmærksom på at skabe mulighed for videndeling og dialog om arbejdsopgaverne.
3. Viden og uddannelse
Det er nødvendigt at have viden om forflytningsprincipper og -teknikker, for at man kan forflytte borgeren på en forsvarlig måde. Det er en del af fagligheden på samme måde som viden om sygdomme, pleje eller medicin-givning.
Udviklingen af kompetencer kan ske på kurser enten på arbejdspladsen sammen med kollegerne eller uden for huset sammen med medarbejdere fra andre arbejdspladser. Det kan også ske i hverdagen i tilknytning til en fælles arbejdsopgave, hvor medarbejderne evt. sammen med forflytningsvejlederen drøfter vanskelige forflytningssituationer.
Det er især vigtigt at sikre, at nyuddannede og nyansatte får oplæring i, hvordan arbejdspladsen udfører og samarbejder om forflytninger.
4. Hjælpemidler
Hjælpemidler er afgørende for at medarbejderne kan skåne sig selv i hverdagen. De skal være tilgængelige og medarbejderne skal være fortrolige med at bruge dem. Hvis en borger er visiteret til forflytning med hjælpemiddel, skal medarbejderne bruge hjælpemiddel.
Der skal være procedurer for, hvad medarbejderne skal gøre, hvis et hjælpemiddel er defekt eller trænger til vedligeholdelse. For at sikre at arbejdspladsen er opdateret i forhold til egnede hjælpemidler, kan det være en ide at have en gruppe, som holder øje med nye hjælpemidler. Det kan fx være hjælpemiddelterapeuterne i samarbejde med forflytningsvejlederne.
En forflytningspolitik på arbejdspladsen kan også indeholde bestemmelser om, hvornår der skal anvendes hjælpemidler. Aftalen kan også beskrive, hvor medarbejderne skal henvende sig, hvis en borgers funktionsniveau ændrer sig, så der bliver behov for at anvende forflytningshjælpemidler.
5. Fysiske rammer
God plads og rydelighed omkring seng, toilet og bad er vigtigt for at medarbejderne kan arbejde med gode arbejdsstillinger. Der skal også være plads til hjælpemidler og kolleger, hvis der skal være flere om forflytningen.
Det kan være en udfordring, f.eks. i hjemmeplejen hvor medarbejderne arbejder i borgernes hjem, eller på hospitaler hvor der skal være plads til behandlingsudstyr. I borgerens private hjem kan det være nødvendigt at ændre på indretningen fx hvis der skal en plejeseng ind i stedet for dobbeltsengen. I andre situationer kan det være nødvendigt at foretage sengebad, hvis badeværelset er for lille. På hospitaler kan hensynet til livsvigtigt behandlingsudstyr udgøre en særlig udfordring, hvor der sjældent er standard-løsninger.
6. Mål og retningslinjer for forflytning
Fælles mål, holdninger og retningslinjer er vigtigt for at kunne skabe en fælles og ensartet praksis omkring forflytninger. En god forflytningspraksis er med til at sikre en god kvalitet og høj faglighed i arbejdet. De kan fx udformes som en forflytningspolitik, som beskriver, hvornår der skal bruges hjælpemidler, hvor mange der skal være om en forflytning, hvilken oplæring en medarbejder skal have for kunne være med til at udføre forflytninger.
Mål og retningslinjer for forflytning bør udarbejdes i et samarbejde mellem ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen. For at sikre at de bliver fulgt, kan de formidles til medarbejderne fx som et punkt på dagsordenen på personalemøder, på temadage om udvikling af forflytningskulturen, i introduktionsprogrammer for nyansatte.
7. Holdninger til sundhed og faglighed
Der er ingen modsætning mellem at kunne give god pleje og omsorg til borgerne og at kunne udføre gode og sikre forflytninger. Tværtimod er der elementer i den gode forflytningsteknik, som også er medvirkende til at vedligeholde borgernes funktionsniveau – til glæde både for borger og medarbejder. Brug af hjælpemidler er både med til at lette arbejdet for medarbejdere og mere sikkert og skånsomt for borgeren.
I nogle tilfælde kan det være en særligt udfordring at kunne anvende sin forflytningsfaglighed i forhold til borgere, som har en forestilling om, hvordan de skal forflyttes. Forestillingen kan bygge enten på manglende viden om, hvad der er bedst for dem selv og medarbejderne sundhed, eller på utryghed fx ved brug af hjælpemidler.
8. Arbejdstilrettelæggelse
Måden arbejdet er tilrettelagt på sætter rammerne for, hvordan arbejdet udføres. I tilrettelæggelsen af arbejdet indgår fx hvem der hjælper hvem, fordeling af opgaverne i forhold til f.eks. plejetyngde, fordelingen af fysisk/psykiske belastninger, tidspres, fordeling af opgaver i løbet af et døgn.
Noget af det, som har betydning, er fx om alle borgere skal være klar på samme tidspunkt om formiddagen af hensyn til behandling eller transport til dagcenter. Andre forhold kan være, hvornår andre opgaver som fx at overlevere informationer mellem vagter, at føre journal eller telefontid er planlagt. Hvis telefontiden er mellem kl. 8 og 9 om morgenen, kan det øge tidspresset hvis borgerne skal være klar efter morgenmad og morgentoilette kl. 10.