Forflytning på din smartphone
Vær med til at udvikle videoer og forflytningsbeskrivelser til smartphones.
BAR Social & Sundhed har udviklet små videoklip af forflytninger til smartphones. Videoerne skal sammen med forflytningsbeskrivelserne og information om hjælpemidler gøre det lettere for medarbejderne at se, hvordan forflytningen hos borgeren skal foregå i de konkrete forflytningssituationer.
Værktøjet består af:
- QR-koder med små videoklip med de mest almindelige forflytninger - højere op i seng, fra liggende til stående og lifting.
- Et forflytningsskema til download samt tilhørende vejledning.
- QR-koder til downloading.
- QR-koder med henvisning til produktinformation fra Hjælpemiddelbasen.
QR-koderne med videoerne og hjælpemiddelbeskrivelserne kan ses på smartphones og kan derfor bruges helt ude ved sengekanten.
Som supplement til videoklippene udvikles et nyt modul til e-læringen: Analyseværktøjet Vurdering - planlægning - dosering.
Videoklip, hjælpemiddel- og forflytningsbeskrivelserne kan anvendes både i hjemmeplejen og på plejehjem, på hospitaler og på døgninstitutioner for voksne med fysiske funktionsnedsættelser.
I udviklingsprocessen arbejder vi sammen med Sønderborg Kommune, Bornholms Hospital og Næstved Kommune. Men andre har også mulighed for at bidrage med kommentarer, erfaringer og gode råd. Derfor vil såvel forflytningsskema som videoklip være tilgængelige her på forflyt.dk sammen med QR-koderne.
Hvordan kan I gøre?
Her på hjemmesiden finder I både QR-koderne med videoklip samt skemaet til forflytningsbeskrivelser og vejledninger. QR-koderne kan downloades og kopieres over på labels, som så kan klæbes ind i forflytningsbeskrivelsen.
QR-koder som henviser til information om de enkelte hjælpemidler fra Hjælpemiddelbasen, kan fås ved henvendelse til Klaus Svane Olsen på telefon 41 91 81 67 eller
Vi vil lægge et evalueringsskema, som I gerne må udfylde og returnere til , når I har afprøvet værktøjet. Skemaet vil komme her på forflyt.dk inden jul.
Den praktiske afprøvning sker i december og den første halvdel af januar. Derefter vil vi evaluere og samle op på erfaringer, kommentarer og gode råde både fra vores samarbejdspartnere og fra alle andre som har haft lyst til at være med. Afhængig af resultatet vil vi arbejde videre med udvikling af værktøjet fx med flere videoklip.