MAKS-projektet

MAKS er en forkortelse af ”MAKSimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale.” Formålet med projektet var at forebygge nedslidning og arbejdsskader hos plejepersonalet gennem maksimal brug af hjælpemidler til forflytning samt at øge deres tilfredshed med forflytningsarbejdet.

Varde Kommune, Nordfyns Kommune og Hjælpemiddelinstituttet deltog i projektet, der varede fra april 2008 til juni 2011 og fik støtte fra Forebyggelsesfonden.

Som led i MAKS-projektet gennemførte de to kommuner en række tiltag for at forbedre plejepersonalets adgang til og brug af forflytningshjælpemidler:

• Der blev vedtaget en forflytningspolitik, der lagde vægt på plejepersonalets sikkerhed, og at de anviste forflytningshjælpemidler skulle bruges.
• Al fastansat plejepersonale gennemgik et todages kursus om forflytningshjælpemidler, og centrale fagpersoner gennemgik et ugelangt kursus om samme.
• Der blev gennemført nye procedurer for bestilling og bevillig af forflytningshjælpemidler.
• Varde Kommune indførte et APV-team, som håndterede komplicerede forflytningssager, og ved projektets afslutning indførte Nordfyns Kommune en lignende ordning.

Centralt for interventionen var et paradigmeskifte, der indebar, at det vigtigste for plejepersonalet i forbindelse med forflytning nu blev at passe på sig selv og sit helbred, og at alle forflytninger derfor skulle være sikre. Borgerne skulle stadig medvirke til forflytningen i det omfang, de kunne, men kun hvis det var sikkert for plejepersonalet.

Læs mere om MAKS-projektet på HMIs hjemmeside 


Anbefalinger fra projektet

Som grundlag for ændringer af forflytningsarbejdet anbefaler projektet to overordnede principper, der skal indgå i alle led af organiseringen af arbejdet.

1. Hjælpernes sikkerhed og sundhed skal gå forud for alt
2. Fokus skal flyttes fra forflytningsteknik til forflytningshjælpemidler

F.eks. gælder det stadig, at borgeren så vidt muligt skal hjælpe til ved forflytning, men kun under den forudsætning, at det ikke udgør en risiko for hjælpernes sikkerhed. Hvis der er den mindste tvivl om, at borgeren fx kan støtte på benene, skal der anvendes et forflytningshjælpemiddel i stedet for.

Disse principper bør indgå i forflytningspolitikken, som danner grundlæg for forflytningsarbejdet og dermed sikrer hjælpernes arbejdsmiljø.

Men forflytningspolitikken kan ikke stå alene – den bør suppleres med procedurer fx for bestilling af hjælpemidler eller hvordan hjælperen kan få støtte i forbindelse med vanskelige forflytninger.

Erfaringen fra MAKS-projektet er også, at samarbejdet mellem borger og hjælper omkring hjælpemidler er forbedret. Borgerne foretrækker i langt de fleste situationer at blive forflyttet med forflytningshjælpemidler fx lift eller vendelagen. Det føles mere trygt. Forudsætningen for dette er dog, at hjælperne er klædt på til opgaven at formidle viden om hjælpemidler.

Læs om erfaringerne fra Varde Kommune