Illustrationen er udarbejdet af Birgitte Clematide for Bladet Sår (Dansk Selskab for Sårheling), som har copyright
Hvis man arbejder systematisk med forebyggelse af sår og trykskader, har man både fokus på patienten og de hjælpemidler, man bruger i forbindelse med forflytninger.
Værktøjer til screening og dataindsamling
Først skal man kende patientens sårbarhed. Der findes forskellige screeningsværktøjer til at vurdere risikoen for trykskader.
Nis Kaasby, der er adjunkt på VIA University College i Aarhus, henviser til Braden-skalaen og Norton, der begge er internationalt anerkendte.
- Det kan være tungt at udrulle screeningsværktøjer i organisationen, men når det er integreret, vil man opleve et fagligt løft, og så er det ikke længere tungt at arbejde med, siger Nis Kaasby.
Ud over screening af borgeren, bør der også være en screening af selve situationen. For eksempel vil et vådt underlag øge risikoen for trykskader ved forflytning. Projektet 'I sikre hænder' har lavet en fire trins metode, HUSK:
H – Hud
U – Underlag
S – Stillingsskifte
K – Kost
Du kan finde beskrivelse og videoer her
Arbejdet kan eventuelt kvalificeres med data fra intelligente lagner, der fortæller, hvor meget det trykker forskellige steder. Det har et projekt på Aarhus Universitetshospital bevist effekten af.
Selve screeningen foregår med et defineret interval og dokumenteres, men når man kender screeningsværktøjet, vil risikofaktorerne ligge i baghovedet i forbindelse med alle kontakter med borgeren. Det vil formentlig øge kvaliteten af de løbende observationer.
Valg af hjælpemidler er en kompetence
Glidestykker mv. er uundværlige i al forflytning, da det både letter det fysiske arbejde og minimerer risikoen for shear og friktion. De skal bruges rigtigt i samspil med andre hjælpemidler.
Læs også:
Hillerød Hospital har udarbejdet en video, der viser, hvordan glidestykker og forflytningsplatforme bruges sammen med sengen i forbindelse med tryksårstruede patienter. Den kan downloades fra denne hjemmeside. (link: http://www.baekmark.com/nina/index.html)
Mange velfærdsteknologiske hjælpemidler anpriser evnen til at forebygge trykskader, men det er en sandhed med modifikationer. Der er mange aspekter at tage hensyn til.
- Alle hjælpemidler har et potentiale for at forebygge trykskader, men de skal passe til borgeren og bruges rigtigt i situationen, siger Nis Kaasby.
For eksempel kan et hjælpemiddel forebygge trykskader på én type borgere, men ikke på andre. Eller det kan hindre medarbejderen i at kunne observere, om der allerede er opstået trykskader.
En trykaflastende madras er god, så længe borgeren er immobil, men dårligere når borgeren kan begynde at bevæge sig.
- Der implementeres velfærdsteknologiske løsninger mange steder, men udfordringen er, om den enkelte medarbejder kan se på borgeren og vurdere, om det nu også er det rigtige – og i øvrigt anvende hjælpemidlet korrekt, siger Nis Kaasby.
Herunder ligger også en forpligtelse til at give besked op i systemet, hvis der er indkøbt uhensigtsmæssige eller utilstrækkelige hjælpemidler.
Det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer og udstyr. Her kan det være en god idé at trække på fagfolkene bag de forskellige leverandører. Tværfaglige teams kan også være en vej til at sikre et højt fagligt niveau.
Øvrig forebyggelse af tryksår
Forflyt.dk har med denne artikler primært fokuseret på de valg, som skal træffes i forbindelse med forflytning og lejring af borgeren. Ønsker man viden om forebyggelse af tryksår i øvrigt, for eksempel valg af trykaflastende puder og madrasser, henviser vi til andre kilder:
- Viden om tryksår på saar.dk (Dansk Selskab for sårheling)
- Forebyggelse af tryksår på sundhed.dk
- Guidelines fra EPUAP og NPUAP om forebyggelse af tryksår (pdf findes via Google)