Del: - -

Workshops

Her finder du oversigten over træffets workshops. Der kan vælges to workshops, én i runde et og én i runde to.

Workshops 

I de to workshoprunder kan du vælge mellem disse tre workshops.

A) FORFLYTNING AF TUNGE BEN
Ved Cecilie Langvad og Inger Oddershede, arbejdsmiljøkonsulenter i Århus kommune.

Kender du situationen? En borger skal lige have hjælp til at få benene op i sengen, og bagefter står du med en træt og øm ryg? Her får du indblik i de hjælpemidler og metoder, Århus Kommune anvender til at løse problematikken med forflytning af tunge ben. 


B) NÅR ARBEJDSMILJØORGANISATIONEN OG VIRKSOMHED SAMARBEJDER OM UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF TEKNOLOGI
Ved Karen Marie Felsen, Sikkerhedsleder og Koordinator for Region Sjællands Forflytningsvejlederordning og CEO Lone Jager Lindquist og product specialist Britta Geleijns fra PTR - Robots i Odense.

Her får du indblik i samarbejdet, når AMO og virksomhed sammen udvikler teknologi med fokus på arbejdsmiljø og faglighed. Casen er udvikling og afprøvning af fremtidens forflytningsrobot på Sjællands Universitetshospital i Køge.


C) PLADSFORHOLD I BORGERENS EGEN BOLIG
Ved tilsynsførende fra Arbejdstilsynet.

Plads til arbejdet er vigtig for at undgå af få belastninger i kroppen. Hjemmet skal være indrettet med tilstrækkelig plads til kørestole, lifte m.m. Med afsæt i Arbejdstilsynets retningslinjer uddybes problematikken gennem cases m.v.


Senest revideret den 11. april 2024