Del: - -

Plenumoplæg

Her kan de se en oversigt over plenumoplæg på Fagligt Træf 2019. Der blev i alt afholdt fire plenumoplæg.

1. På jobbet er vi hinandens arbejdsmiljø
V. Chefpsykolog Louise Dinesen, Hartmann

Om relationers betydning for trivsel og hvordan arbejdsfællesskabet kan understøtte en stærk arbejdspladskultur i forbindelse med forflytning og forandring. Hvad fører til mistrivsel, og hvad kendetegner omvendt kulturer, som klarer sig godt i spørgsmålet om trivsel og energi. Her åbnes et vindue til hvordan ledere og kollegaer kan gå forrest i skabelsen af et stærkt arbejdsmiljø.


2. Kulturudvikling – en fælles opgave for ledelse og medarbejdere
V. Ergonomiske konsulenter Per Halvor Lunde og Michael Skriver

To kompetente konsulenter i forflytning og ergonomi øser her af deres viden om betydningen af at udvikle og have høj faglig kompetence i arbejdet med borgere og forflytning.


3. Hvad ved vi om kultur og akutte belastninger?
V. Forskerne Markus Due Jacobsen og Ninna Guldlager, Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Hvad ved vi om kultur og akutte belastninger? Og hvordan kan involvering af personale ved implementering af hjælpemidler på hospitaler øge brugen af hjælpemidlerne. 


4. Vanebrud – grib kreativiteten i dit arbejdsliv
V. Professor i psykologi Lene Tanggaard, Aalborg Universitet

Kreativitet hviler på et fundament af vaner og erfaringer. At tænke nyt handler ikke om at smide det kendte overbord, der er nemlig masser af kreativt potentiale der. Lene Tanggaard forsker i kreative processer og sætter sin forskning om vaner og kreativitet i perspektiv til arbejdsmiljø. 

Oplægget er efter aftale med Lene Tanggaard, ikke længere er tilgængeligt.   


Senest revideret den 11. april 2024