Af journalist Lone Bolther Rubin
Det er ikke muligt at fremhæve enkelte forflytningshjælpemidler som mere eller mindre demens-venlige. I skal vælge jeres forflytningsteknologi med udgangspunkt i borgerens reelle funktionsniveau, fysisk og kognitivt.
Når det er sagt, så er der nogle overvejelser, I kan gøre jer ved valg af hjælpemiddel.
Læs også: 16 tips til forflytning af borgere med demens
De bedste hjælpemidler til forflytning af borgere med demens er hjælpemidler, som minimerer antallet af håndteringer, som er lette at genkende, og som har rolige og forudsigelige bevægelser.
Hjælpemidlet skal desuden så vidt muligt understøtte en naturlig bevægelse, så borgeren kan genkende bevægelsen helt tilbage fra barndommen.
En naturlig bevægelse sikrer, at kroppen er i balance – noget der helt naturligt skaber tryghed i situationen. Det gør det også mere sandsynligt, at borgeren selv kan deltage i forflytningen og aktivere de kræfter, der er til stede.
Glidematerialer med minimal støj
Nogle glidematerialer knitrer eller larmer, og det kan overstimulere og skabe uro og angst, hvilket er en dårlig forudsætning for at samarbejde om forflytningen. Anvend i stedet støjsvage produkter, som I håndterer med rolige bevægelser.
Vendesystemer
Nogle borgere med demens har det svært med mange berøringer. Her kan fuldautomatiske vendesystemer være en fordel. De kan udføre forflytningen i et kontinuerligt tempo. Nogle systemer fås med flere hastigheder, så det er muligt at gennemføre forflytningen i et ekstra langsomt tempo, hvis det kan øge trygheden hos borgeren.
Når I bruger automatiske vendesystemer, har I ofte en hånd fri, der kan bruges til at holde i hånd eller på anden måde skabe tryghed for borgeren med demens.
En anden fordel ved mekaniske vendesystemer er, at en medarbejder ofte kan klare opgaven alene. Dermed skabes der mere ro om forflytningen, og det er mere overskueligt for borgeren med demens.
Semiautomatiske vendesystemer, der kan kobles på loftliften, kan være en fordel, hvis borgeren har gavn af forflytninger i et langsommere tempo med mulighed for at stoppe op, justere, berøre, kropsafgrænse eller svøbe personen i trækstykket undervejs.
Uanset hvilket vendesystem I vælger, vil borgere med demens ofte opnå mere tryghed, hvis vendingerne foretages med puder. Det kan for eksempel være en cylinderpude eller en stor krammepude at holde om i vendingen. Ekstra puder til lejring af personens ben, for at sikre et komfortabelt og stabilt sideleje, kan også give tryghed.
Nogle har gode erfaringer med at pakke borgere med demens ind i vendesystemets overdel under forflytningen. Det er trygt for nogle borgere med demens, og det skærmer samtidig hjælperen mod fægtende arme og ben.
Senge med kip-funktion
Hvis en borger med demens er sengeliggende og immobil, kan det være relevant at tilbyde en seng med en langsom og kontinuerlig kip-cyklus. Det er mere skånsomt end vendinger og lejringer på siden.
En seng, der hjælper borgeren helt op at sidde, kan også være god til borgere med demens, fordi lejet følger kroppen hele vejen. Det kan give øget tryghed og være en fordel ved forflytninger til stol, da I dermed kan forflytte borgeren i samme position hele vejen.
Læs også: Erfaringer med velfærdsteknologi
Fokus på løftesejlet
Som ved alle andre forflytninger med lift, er det vigtigt, at sejlet har den rette størrelse og giver den nødvendige støtte.
Hvis I oplever, at det er særligt vanskeligt at sætte sejl på og af hos en borger med demens, kan Sit-on sejl ofte anvendes. Der findes mange forskellige, og producenterne har vejledninger om, hvor længe de tilråder at sidde på disse sejl. Det er som regel kun få timer. Producenterne anbefaler normalt ikke, at personen sover på disse sejl.
Brug samme hjælpemiddel hver gang
Det er en fordel, hvis forflytningen altid foregår med det samme hjælpemiddel. Bliver borgeren ringere, kan I være nødt til at skifte hjælpemiddel og forflytningsteknik. Det kan kræve noget ekstra af jer i en overgangsperiode.