Forflytningskultur

Inspiration og konkrete ideer til brug af forflytningsblomsten. 

Hent værktøjet her

Skab en tryg forflytning for borgere med kognitive udfordringer

Jo mere udtalt et kognitivt problem er, jo større er behovet for nonverbal kommunikation og naturlig og genkendelig bevægelse

Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin

Det kan være en udfordring at forflytte borgere, der lider af udtalt demens eller andre kognitive udfordringer. De bliver let utrygge og forvirrede og kan derfor modarbejde og blive udadreagerende. Derfor skal man gøre sig ekstra umage med at skabe en god relation og tryghed i forflytningerne – for eksempel gennem fysisk og sanselig kommunikation fremfor det talte ord, der ofte forvirrer mere end det gavner.

Også selve forflytningen kan optimeres ved at udnytte kroppens naturlige bevægemønster og sikre jordforbindelsen. Dermed aktiveres den fysiske hukommelse gennem genkendelige bevægelser, der holder kroppen i balance og ligger ’på rygraden’.

Det mener Lone Gaedt, der er seniorkonsulent ved Teknologisk Instituts Center for velfærds- og interaktionsteknologi. Før det var hun demensvejleder ved Københavns Kommune, og hun er derfor stærkt optaget af at få udviklet teknologier, der skaber tryghed for borgere med demens og andre kognitive udfordringer. Hun har bl.a. ledet en workshop om ”Forflytningsteknologi og borgere med kognitive udfordringer” på Fagligt Træf 2018, som BFA Velfærd og Offentlig Administration står bag.

Nonverbal kommunikation

”Jo mere udtalt det kognitive problem er, jo vigtigere er det at kommunikere nonverbalt i alle situationer. Det begynder allerede, når du kommer ind i rummet. Kommer du ind med en positiv ansigtsmimik, en god øjenkontakt og en kropslig fremtoning, der signalerer ro og tryghed? Det betyder rigtig meget for den person, der skal forflyttes,” siger Lone Gaedt.

Berøring er en anden vigtig metode til at skabe en god relation til borgeren.

”Mange borgere med kognitive problemer er hudsultne. De længes efter at blive rørt ved,” understreger Lone Gaedt og anerkender samtidig, at plejepersonalet sammen må snakke om, hvor grænsen for berøring går.

Kend personens historie

Men trygheden skabes også via de fysiske omgivelser. Hvordan er lugten i bageriet? Er der en duft af mad, der motiverer for at blive flyttet ud til spisestuen? Er der en revyvise fra borgerens ungdom i baggrunden eller en nabo, der ligger og råber?

”En god stemning og en god kemi er alfa og omega for en person med demens, for at de overhovedet bliver klar til en forflytning. Det kan her være en fordel at kende personens historie. Hvad stresser, og hvad skaber glæde? Jeg husker engang en borger, som havde arbejdet som natfotograf. Han ville ikke op om morgenen. Det tror pokker. Han havde jo altid været vant til at sove hele formiddagen,” siger Lone Gaedt.

Det kræver ikke meget andet end bevidsthed at sikre den trygge begyndelse på forflytningen.

Naturlige bevægelser sidder i kroppens hukommelse

Nok så vigtigt er det at se på, hvordan forflytningen foregår. Mange mekaniske hjælpemidler går ’imod’ kroppens naturlige bevægemønster. Borgeren bliver f.eks. trukket op at stå i stedet for at få hjælp til at rejse sig med en naturlig vægtoverførsel.

”Det giver en række problemer. Borgeren bliver genstand for forflytningen og mister jordforbindelsen og selvstændigheden, og det vil føles utrygt. Hvis vores hjælpemidler i stedet understøtter den naturlige bevægelse, så hjælper vi borgeren til at bruge sine egne kræfter og potentialer i længere tid. Og vi arbejder sammen med borgerens mest fundamentale hukommelse, der er udviklet i barndommen og for altid sidder i kroppen. Naturlig bevægelse har en positiv effekt på det kognitive. Borgeren forstår meget bedre, hvad der skal ske,” siger Lone Gaedt.

Hun opfordrer folk, der arbejder med forflytning, til at påvirke producenterne til at udvikle hjælpemidler med fokus på de naturlige bevægemønstre.

Problemer kan analyseres og løses

Hvis man oplever problemer med at forflytte en borger med demens, er det en god idé at gå det hele igennem for at forstå, hvad der kan være årsagen. Lone Gaedt nævner et konkret eksempel på en borger, som var nem at håndtere om dagen, men når hun skulle i seng, var der altid problemer, og hun blev udadreagerende.

”Om dagen havde hun en fast plejeperson, hvor der var tryghed og forudsigelighed i forflytningen. Men om aftenen var der altid to. Allerede når de kom ind ad døren, gik borgeren i alarmberedskab. Hun forbandt selve det, at de var to, med tvang og vold – derfor blev hun utryg og modvillig. Da de gik ned til en plejer om aftenen, faldt hun til ro,” fortæller Lone Gaedt.

En anden god måde at løse problemer på kan være at flytte fokus til ’noget fælles tredje’.

”For nogle borgere er det fuldstændig uoverskueligt at skulle fra seng til badeværelse. Så kan det være godt at flytte fokus til noget simpelt og overskueligt. Det kan være en mekanisk Paro-sæl, en anden person eller for den sags skyld en akvariefisk,” siger Lone Gaedt.

Læs også:


Senest revideret den 22. april 2020