Forflytningskultur

Inspiration og konkrete ideer til brug af forflytningsblomsten. 

Hent værktøjet her

14 tips til forflytning af borgere med demens

Borgere med demens bør forflyttes nænsomt, men der er stor forskel på, hvad der opleves godt for den enkelte. Vi kommer med en række konkrete forslag til, hvad I kan prøve at gøre for at komme lettere om ved forflytningerne

Af journalist Lone Bolther Rubin

Når I planlægger forflytning af plejekrævende borgere med demens, bør I vurdere tre ting:

  • borgerens kendetegn og historie
  • hjælperen
  • omgivelserne

Læs også:

Borgere med demens skal håndteres nænsomt

Der er stor forskel på, om borgeren har demens i let, moderat eller svær grad, og funktionsniveauet varierer ofte meget.

Efterhånden som demensen udvikler sig, sanser og forstår borgerne langsommere, hvad der foregår omkring dem, og de bliver utrygge ved hurtige skift i omgivelserne.

Det er en god idé at undervise personalet i håndtering af borgere med demens. Inddrag evt. demenskonsulenten i kommunen og andre fagpersoner.

Forudsigelighed skader aldrig

Demens er et meget komplekst område, hvor det er nemmere at pege på problemstillinger end på egentlige løsninger. Man kan ikke give gode råd, der virker hver gang, men man kan pege på forhold, som bør overvejes ved forflytning af borgere med demens.

Borgere med svær demens, forstår ikke nødvendigvis en verbal besked. De forstår for eksempel ikke, at de har afføring i bleen og skal vaskes. De vil ofte modarbejde at blive vendt. Derfor bør man planlægge forflytningen, så den bliver forudsigelig for borgeren.

Undgå at komme til skade med den rette kommunikation

Det er ofte misforståelser og problemer med kommunikationen, der gør forflytning af borgere med demens vanskelig. Det kan skyldes den kognitive uformåenhed hos borgeren.

En forflytning tager ofte alle kræfter og al opmærksomhed fra en borger med demens, og vedkommende kan have svært ved at rumme en egentlig samtale samtidig.

Hvis en borger med demens bliver utryg i situationen, kan det besværliggøre forflytningen, og i værste fald kan borger og personale komme til skade. Borgeren griber måske fat i sengehesten og er ude af stand til at slippe igen eller slår afværgende ud efter medarbejderen.

14 TIPS TIL FORFLYTNINGEN:

Herunder prøver vi at komme med eksempler på tiltag, der enten er beskrevet i litteraturen og/eller er prøvet af i praksis, og som virker i nogle tilfælde. Prøv jer frem og tal sammen om jeres erfaringer med den enkelte borger.

Bag forslagene står forflytningsrådgiver Sven Dalgas Casper fra ErgoPro, borgerkonsulent og ergoterapeut Mette Krone fra Aarhus Kommune, seniorprojektleder Lone Gaedt fra Teknologisk Institut og Leah Tranholm, der rådgiver om voldsforebyggelse i plejesektoren.

Ifølge Leah Tranholm bør medarbejderens og borgerens sikkerhed altid have første prioritet før opgaven. Med det fokus, vil det ofte blive lettere at udføre selve opgaven på en vellykket måde.

1. Planlæg forflytningen
Tænk godt igennem, hvad der skal ske. Er I to om opgaven, så vær helt klar på, hvem der gør hvad. Tal det igennem, inden I går ind til borgeren med demens.

Med til forberedelsen hører også en vurdering af borgerens tilstand.

Læs også: 17 parametre til risikovurdering ved forflytning af borgere med demens

2. Sørg for ensartethed i forflytningerne
Det er alfa og omega, at de forskellige medarbejdere om en borger udfører forflytningerne på samme måde, og med samme sprog.

For eksempel bør borgeren med demens altid stå ud af sengen til den samme side. Borgeren har ikke meget udviklingspotentiale, men er i stand til at genkende gentagende situationer. Helt optimalt er det de samme medarbejdere, der forflytter borgeren.

Mekaniske forflytningshjælpemidler har en indbygget rolighed og ensartethed i håndteringen af borgeren. Med forskellige forflyttere er det lettere at skabe ensartethed, hvis man bruger samme forflytningshjælpemiddel og -teknik.

3. Undgå unødige forstyrrelser
Kom roligt og stille ind i rummet. Forflytning er ikke anledningen til en lang samtale om borgerens livshistorie.

Det er vigtigt at borgeren tydeligt kan se den person, der kommer ind, så snart døren går op. Det kan understøttes ved, at der er en lyskilde bag borgeren, der lyser hen mod døren.

Undgå så vidt muligt forflytninger i forstyrrende omgivelser, og brug eksempelvis glidestykker, der ikke larmer.

4. Giv mulighed for en frisk start
Hvis situationen går i hårdknude, så gå din vej. Borgeren vil opleve det som en imødekommelse og bliver glad. Find en anden til at lave forflytningen - eller gå blot ud og vent et øjeblik. En ny entre kan forandre relationen fuldstændig.

5. Brug gult til at skabe opmærksomhed
To forflytningsmedarbejdere skaber let forvirring, uro og utryghed for borgeren. Skal I være to, så kan den ene tage en gul bluse eller trafikvest på. Det er den person, der leder processen og kommunikerer med borgeren. Det gule optager borgerens opmærksomhed, så den anden ”forsvinder” lidt. Man kan også bruge gult til at markere forflytningshjælpemidlet – for eksempel sejlet. Eller man kan bruge noget ’fælles tredje’ til at flytte borgerens fokus væk fra selve situationen. For eksempel en tillidsvækkende Paro-sæl.

6. Motivér borgeren
De ansatte oplever ofte, at borgeren med demens rent fysisk formår mere, end de kan motivere borgeren til. Hvis du kender borgerens livshistorie og præferencer, får du gode redskaber til at motivere borgeren med demens til at samarbejde.

7. Sig så lidt som muligt
Mange borgere med demens har brug for tydelig og enkel kommunikation. Et enkelt ord i bydeform siger alt: ”Her”, ”Drej”, ”Tag fat”, ”Løft hovedet” er rigeligt for borgeren at forholde sig til. Nogle har glæde af, at ordene falder som ordrer. Andre skal have det sagt blidt og imødekommende.

8. Brug dit kropssprog
En borger med demens forstår meget lettere kropssproget end det talte sprog. Brug dit kropssprog aktivt sammen med ordene. Vis for eksempel med hånden, hvilken vej du vil have borgeren til at dreje rundt.

Hold øjenkontakt og vis din anerkendelse gennem et inviterende kropssprog. Læs også borgerens kropssprog – er der spænding i musklerne, ændring i pupiller mm, så du kan nå at reagere positivt på det ved eksempelvis at sætte tempoet ned.

Vær opmærksom på, at din (eller vendesystemets) berøring kan stimulere til bevægelse i en uønsket retning. Tænk over, hvor berøringen rammer. At kramme om en pude, kan i nogle tilfælde opveje den uhensigtsmæssige reaktion.

9. Skab tryghed gennem sanserne
Brugt rigtigt kan lugt, lyd og lys være med til at skabe en god stemning og vække nogle positive ur-følelser i borgeren. For eksempel kan et fadervor, en vuggevise eller blot en rolig nynnen virke beroligende, og selve forflytningen kan foregå lettere. Igen er det en fordel at kende borgerens præferencer.

10. Vend borgeren så lidt som muligt
En borger med demens har svært ved at fornemme rummet omkring sig, så det gælder om at dreje og vende så lidt som muligt. Desuden er et stabilt leje med til at skabe tryghed. Brug hjælpemidler, der understøtter dette.

Læs også: Hjælpemidler til forflytning af borgere med demens

I nødstilfælde kan man bruge sejl, som borgeren kan ligge på hele tiden, så et løft ikke kræver forudgående vendinger.

Klæd evt. borgeren i noget tøj, som kan åbnes i siden. Dermed kan man for eksempel klare nedre toilette og bleskift, med et enkelt drej til siden.

11. Følg så vidt muligt et naturligt bevægemønster
Unaturlige bevægelser vil øge utrygheden for borgeren. I selve forflytningen er det derfor en fordel, hvis borgeren kan bevare jordforbindelsen, og at kroppen holder balancen gennem hele bevægelsen. Det føles naturligt og genkendeligt. Det betyder for eksempel at man får fødderne ind under sig, og overkroppen forover, når man skal fra siddende til stående stilling. Det er en bevægelse, der sidder på rygradden og derfor er lettere for borgeren at føle sig tryg i.

12. Brug sengebad uden vand
Forskning viser, at der kan gennemføres væsentlig flere sengebade for borgere med demens, hvis man bruger engangsservietter frem for vandfad og klude. Det går hurtigere, er mere hygiejnisk og er mindre forstyrrende for borgeren. Vand kan være en rød klud for nogle borgere, og med en rolig oplevelse omkring sengebadet, vil den efterfølgende (og næste) forflytning forløbe nemmere og mere sikkert.

13. Lad borgeren holde fast i noget trygt
En forflytning begynder ofte med at man fjerner dynen. Det kan være angstprovokerende for borgeren med demens. Lad borgeren holde fast og kramme om sin pude eller en bluse, der lugter bekendt, og som kan skabe tryghed.

Det holder også borgeren fra at gribe om eksempelvis sengehesten eller liftbøjlen. Det virker på nogen, men ikke på alle.

14. Gør opgaven simpel eller del den op
Opgaver kan ofte gøres simplere ved at benytte hjælpemidler til de dele af forflytningen, som borgeren med demens har svært ved. Vurder det i den enkelte situation. Hjælp kun til i den del af forflytningen, hvor hjælp er påkrævet og vær fleksibel.

 

 

 


Senest revideret den 11. september 2020