Hvornår går man fra 2-1 forflyttere?
De fleste arbejdspladser i sundheds- og plejesektoren har efterhånden implementeret loftlifte og andre motoriserede hjælpemidler, og dermed er der mange forflytninger, der kan klares af en person i dag, mod to førhen.
Ved brug af loftlift kan I klare opgaven med én medarbejder, hvis følgende forudsætninger er til stede:
- Borgeren kan og ønsker at samarbejde
- Borgeren er i en stabil helbredstilstand
- At der er rådighed over andre nødvendige hjælpemidler*
- Medarbejderen er oplært
- At der er plads nok omkring sengen
*) Andre nødvendige hjælpemidler kan for eksempel være en plejeseng med 3 motorer og 4-delt liggeflade, en el-drevet toiletstol, som kan kippe og indstilles i højden samt et vendesystem til hele sengen.
Loven siger intet om en eller to til en forflytning
Der er ingen lovgivning om, hvor mange der skal være til en forflytning. Det er som regel visitatoren, der afgør om en forflytning kan klares af én medarbejder alene.
Det er vigtigt at vurdere borgerens funktionsniveau og lytte til sin egen krop. Ud fra det, kan man beslutte, hvornår man kan forflytte alene, og hvornår man skal være to. Den enkelte medarbejder har ansvar for at sige fra, hvis forflytningen føles uforsvarlig. Se også afsnit om risikovurdering og brug vores forflytningsalgoritmer.