Forflytningskultur

Inspiration og konkrete ideer til brug af forflytningsblomsten. 

Hent værktøjet her
Podcast: Forflyt med omtanke
Episode 5 - Hjælpemidler

Hjælpemidler til forflytning af borgere med demens

Hjælpemidler med rolige og stabile bevægelser egner sig til borgere med demens

Af journalist Lone Bolther Rubin

Borgere med nedsatte kognitive evner som for eksempel demente eller hjerneskadede skal forflyttes nænsomt. De sanser og forstår ikke situationen så godt, og de kan let blive bange og udadreagerende.

Læs også: 14 tips til forflytning af borgere med demens

De bedste hjælpemidler til forflytning af borgere med demens er hjælpemidler, som minimerer antallet af håndteringer, som er lette at genkende, og som har stabile bevægelser.

Hjælpemidlet skal desuden så vidt muligt understøtte en naturlig bevægelse, så borgeren kan genkende bevægelsen helt tilbage fra barndommen. En naturlig bevægelse sikrer, at kroppen i balance og har jordforbindelse – noget der helt naturligt skaber tryghed i situationen. Det gør det også mere sandsynligt, at borgeren selv kan deltage i forflytningen og aktivere de kræfter, der er til stede.

Mekanik giver stabile håndteringer

Mekaniske vendesystemer har en udpræget fordel, fordi de laver en rolig vending i et ensartet tempo. Hjælperen har ofte en hånd fri, der kan bruges til at holde i hånd eller på anden måde skabe tryghed for borgeren med demens.

Lagnerne er desuden lange nok til at kunne klare hele forflytningen på en gang. En anden fordel ved mekaniske vendesystemer er, at en forflytter ofte kan klare opgaven alene. Dermed skabes der mere ro om forflytningen, og det er mere overskueligt for borgeren med demens.

Nogle har gode erfaringer med at pakke borgere med demens ind i vendesystemets overdel under forflytningen. Det er trygt for nogle borgere med demens, og det skærmer samtidig hjælperen mod fægtende arme og ben.

Stabilt leje er bedst

Madrassen betyder rigtig meget. Borgere med demens har brug for et stabilt leje, især ved forflytninger. Er der risiko for tryksår og smerter, bruger man ofte en luftmadras. I så fald skal man kunne gøre madrassen hård ved forflytning, så den ikke giver efter og gør borgeren utryg.

Der er i 2016 kommet en ny overseng på markedet med stabilt leje, som kan sidekippe, så borgeren automatisk får nye liggestillinger.

Dermed mindsker man formentlig risikoen for liggesår uden at skulle gå på kompromis med lejets stabilitet, og uden at skulle udføre forflytninger. Der er ikke så mange erfaringer med sengen endnu, men den kan måske være egnet til borgere med demens.

En seng, der hjælper borgeren helt op at sidde, kan også være god til borgere med demens, fordi lejet følger dem hele vejen. Det giver øget tryghed.

Læs også: Erfaringer med velfærdsteknologi

Fokus på løftesejlet

Har man med en borger at gøre, som modsætter sig brug af løftesejl, kan man eventuelt vælge et sejl, som borgeren kan sidde i og ligge på i sengen. Det betyder, at man ikke skal flytte sejlet ind under borgeren så tit.

Almindelige sejl er ikke egnede, fordi det er svært at sidde i det glatte sejl uden at rutsje frem i sædet. Desuden kan sejlet give tryksår. Vælg i stedet et sit-on-sejl, der er lavet af net og uden kanter, som kan genere borgeren.

Hvis borgeren har svært ved at forstå situationen, kan det være en fordel at markere hjælpemidlet eller forflytningspersonen med noget gult, fordi det kan fastholde borgerens opmærksomhed.

Brug samme hjælpemiddel hver gang

Det er en fordel, hvis forflytningen altid foregår med det samme hjælpemiddel. Bliver borgeren ringere, kan man være nødt til at skifte hjælpemiddel og forflytningsteknik. Det kan kræve noget ekstra af forflytteren i en overgangsperiode.


Senest revideret den 22. april 2020