Projekt Sunde Forflytninger - Færre Ulykker

Et højt antal ulykker i forbindelse med forflytninger i Aarhus Kommunes magistratsafdeling Sundhed & Omsorg førte til projektet ‘Sunde Forflytninger - Færre Ulykker’. Risikovurdering i mødet med borgeren og ensartet ergonomiundervisning er nogle af grundelementerne i projektet.

Af Mie Koustrup Sørensen

I Aarhus kommune har projekt ‘Sunde Forflytninger - Færre Ulykker’ været i gang siden 2015 og forventes forankret i drift i 2018. Målet med projektet er at ensarte undervisningen for de medarbejdere, der til daglig arbejder med forflytninger, for at skabe en sund forflytningskultur på tværs af arbejdspladsen. Herunder skal medarbejderne sættes i stand til hele tiden at risikovurdere de situationer, de hver dag står i, når de skal hjælpe plejekrævende borgere og samtidig passe på sig selv.

Fokus på arbejdsmiljø og forflytningskultur

Vi kan ikke skrive os ud af alle risici, derfor skal vi have fokus på, at den enkelte medarbejder kan risikovurdere deres daglige opgaver i hverdagen og reagere, hvis de oplever at deres arbejdsmiljø ikke er sundt og sikkert.
Cecilie Høegh Langvad, projektleder

I Aarhus Kommune er et fokuspunkt, i arbejdet med at skabe en bedre forflytningspraksis, at der skal skabes en sund forflytningskultur

- Hvis man skal tage udgangspunkt i forflytningsblomstens blade har vi meget fokus på hvordan vi skaber en kulturændring - vi sætter fokus på, hvordan vi sammen skaber en sund forflytningskultur og hvordan vi tænker det ind i vores daglige opgaver. Et andet stort fokus har været på bladet ’Ledelse og støtte’, fordi der skal være ledelsesmæssig opbakning til at skabe forandringer og dermed støtte op om en sund forflytningskultur, fortæller Cecilie Høegh Langvad.

- Læs mere om Forflytningsblomstens blade her.

Tilgangen er, at alle er en del af løsningen, og at indsatsen for et bedre arbejdsmiljø skal slå igennem helt fra ideplan til den konkrete praksis. For at tænke arbejdsmiljøet ind i den daglige praksis arbejder Aarhus Kommunes Sundhed & Omsorg med risikovurdering, og med forflytningsbeskrivelser som en del af risikostyringen. Cecilie Høegh Langvad fortæller

- Vi tænker arbejdsmiljøet ind og siger: “Vi kan risikostyre ved at lave forflytningsbeskrivelser, og arbejdet med risikovurderinger er en del af det, at skabe gode rammer for et sundt arbejdsmiljø.”

Selvom forflytningsbeskrivelser er en stor og vigtig del af arbejdet med risikostyring, har Sundhed & Omsorg erkendt at det ikke er muligt at skrive sig ud af alle risici. Derfor skal medarbejderne kunne risikovurdere og kunne reflektere over risici i den konkrete situation

- Vi har gode forflytningsbeskrivelser, og dem kan vi ikke undvære - men medarbejderne skal også have en grundforståelse af at de skal reagere og gøre noget anderledes, når borgers funktionsniveau gradvist eller pludseligt ændrer sig.

At blive sin egen arbejdsmiljørepræsentant

Det er et synspunkt arbejdsmiljørepræsentant og sosu-hjælper Gitte Schneider er enig i, og hun uddyber hvorfor det er vigtigt med den reflekterede tilgang til risikovurdering

- Hvis jeg kommer i et hjem, hvor jeg ikke er vant til at komme, så kigger jeg i planer eller beskrivelser, men den største udfordring er, at i vores fag - når man arbejder med mennesker - kan der ske forandringer hos borgeren i løbet af ingen tid. Hvis jeg opdager noget nyt hos borgeren skal jeg dele den viden med mine kolleger, og det betyder at man skal have skrevet tingene ind i planer eller beskrivelser. Omvendt er dokumentation svært i en travl hverdag - det er måske ikke store forandringer vi oplever hos borger, og så gør vi “som vi plejer” - så glemmer vi at forandringen er der, og så kommer der måske en ny kollega og så har vi problemet.

En del af projektet ’Sunde forflytninger – færre ulykker’ sætter skarpt fokus på at styrke en reflekteret tankegang og risikovurdering hos medarbejderne. Det handler om at gøre dem til deres egen arbejdsmiljørepræsentant, så de hele tiden er opmærksom på arbejdsmiljøet, fortæller projektleder Cecilie Høegh Langvad her

- På den måde får vi inkorporeret et proaktivt arbejdsmiljø, hvor udgangspunktet for alle altid er et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Derudover har vi også valgte arbejdsmiljørepræsentanter i Sundhed & Omsorg i Aarhus kommune – dem kan vi selvfølgelig ikke undvære! Men vi tror på, at man selv skal tage ansvar for sit eget arbejdsmiljø og at der er mange ting i hverdagen man selv kan løse. Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i og arbejde videre med de komplicerede udfordringer fx i samarbejde med terapeut eller forflytningsvejleder - sådan kan vi skabe gode rammer for arbejdsmiljøet!

Digitaliseret Risikatalog - fra fysiske kort til digitalt ikon på tablet

En metode til at skabe og danne rammer for den reflekterede tilgang og det gode arbejdsmiljø er Sundhed & Omsorgs arbejde med det såkaldte Risikatalog. Det er et fysisk opslagsværk, der indeholder ’risikort’ med eksempler på situationer, som medarbejderne kan forholde deres egen arbejdspraksis til, hvis de hos en borger møder udfordringer i fx forflytningssituationer. Med kortene kan medarbejderne stille spørgsmål til deres eget arbejdsmiljø med inspiration fra de situationer der optræder på ’risikortene’. Det handler om at kunne vurdere risikoen ved de situationer, man står i, og at vurderingen skal lede til, at medarbejderne kan styre risiciene i situationer, hvor noget fx er anderledes.

Det fysiske opslagsværk har Sundhed & Omsorg nu fået digitaliseret, så medarbejderne kan tilgå det fra deres tablets, som de aktivt bruger i dagligdagen. Det nye digitale opslagsværk kaldes ’Risikataloop’ og vækker stor begejstring hos Gitte Schneider, der er arbejdsmiljørepræsentant for udeområdet i Sundhed & Omsorg

- Alt har tidligere været fysisk, men nu får vi det også på tablet. Det gør tingene lettere, når vi har alt på vores tablet, og når det hele kommer frem ved tryk på et ikon. Når tingene er let tilgængelige, så bruger medarbejderne det også.

Med et glimt i øjet noterer Gitte Schneider sit motto

– ”Det skal være nemt, ellers bliver det glemt”

Visuelle film frem for beskrivende tekst

RisikataLoop – det digitale opslagsværk - er ligesom det fysiske Risikatolog tiltænkt at kunne inspirere medarbejderne til at vurdere de situationer de står i hos borgerne ved at tilbyde forskellige løsningsmuligheder på generelle arbejdsmiljømæssige udfordringer.
Samtidig kan der opstå så specifikke forflytningsmæssige udfordringer hos borgerne, at de må løses individuelt, hvorfor der hele tiden må tænkes i kreative metoder til at holde kollegerne opdateret, fortæller Cecilie Høegh Langvad.

- Mange borgere passer ikke ind i de generelle beskrivelser/illustrationer, som vi anvender i dag til at udarbejde forflytningsbeskrivelser. Derfor opstarter vi snart et nyt projekt, hvor vi afprøver at filme forflytningen hos den enkelte borger, hvis der er tale om en kompliceret forflytning. Det er vores oplevelse at forflytningsbeskrivelser er lettere at følge, når de er visuelle frem for nedskrevne, og vi vil gerne have forflytningsbeskrivelserne så konkrete og tætte på den enkelte borgers hverdag som muligt.

Mens hun pointerer at

- Forflytninger er et håndværk man skal lære for at udføre dem bedst muligt. Vi skal derfor også blive skarpe til at matche det rigtige hjælpemiddel til borgers funktionsniveau.

Vi skal holde længere på arbejdsmarkedet

Netop evnen til at matche hjælpemidler med borgers funktionsniveau er en del af at arbejde med arbejdsmiljøet.

Gitte Schneider, der selv blev arbejdsmiljørepræsentant med ønsket om, at kunne holde længe i faget som sosu-hjælper, understreger vigtigheden i medarbejdernes evne til at matche hjælpemidler og til at have en reflekteret tilgang til den konkrete situation

- Hverken jeg eller mine kolleger skal være slidt ned, når vi når pensionsalderen. Det er der ingen der ønsker. Derfor har jeg altid været efter mine kolleger med, at de skal passe på sig selv - især når de kommer til faget som unge. Så er det vigtigt at vi bruger hjælpemidler, og at vi kan gennemskue hvornår der er risiko for en ulykke - arbejdsskaderne sker jo ofte der, hvor borger har ekstra brug for hjælp - der skal vi være bedre til at forebygge.

Gitte Schneider supplerer sig selv, og fortæller

- Det er vigtigt nu, hvor vi skal være længere og længere på arbejdsmarkedet, at vi får gjort nytte af de redskaber vi har til at gøre hverdagen lettere og bedre, til gavn for både borger og medarbejdere.

Cecilie Høegh Langvad er enig og supplerer således

- At lave den rigtige vurdering af borgers funktionsniveau og risikovurdering af medarbejders arbejdsmiljø er ikke alene et spørgsmål om at nedsætte risikoen for ulykker. Det handler også om at skabe gode vilkår for borgeren i dennes hverdag. Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke overkompenserer med hjælpemidler hos borgeren. Vi skal ramme det funktionsniveau som borger er på, så borger ikke mister funktioner. Det er til gavn for alle – for jo mere borgeren kan udføre selv, jo mindre nedslidning og jo færre forflytningsulykker risikerer medarbejderne.

Et projekt der giver mening i praksis

For sosu-hjælper og arbejdsmiljørepræsentant Gitte Schneider er projekt ’Sunde forflytninger – færre ulykker’ vigtigt for medarbejdernes praksis. Hun fortæller her hvorfor det er nødvendigt, og hvordan projektet giver mening

- Det nye center giver effektiv undervisning - holdene kan fyldes op, ingen skal gå 14 dage og vente. Eleverne og de unge må ikke lave forflytninger før de har modtaget undervisningen, og det nye center gør dem hurtigere i stand til at kunne udføre de forflytninger, der ligger i deres arbejde. Projektet er vigtigt for alle ansatte. Nogle kommer slemt til skade ved forflytningsulykker, og måske om et års tid kan vi se om den her indsats rykker noget.

Gitte Schneider fortæller at en kendt udfordring er, at nyt personale kan have svært ved at sige fra over for dem, der har været i faget længe. Så bliver det svært at bryde gamle vaner, og Gitte Schneider mener, at

- Det, projektet kan bidrage med er, at vi med fælles og ensartet undervisning kan få gjort lidt op med den forståelse. På den måde står vi stærkere sammen, når alle har samme forudsætning og udgangspunkt for forflytningerne.

Projektet, og den indsats der ligger i det, er også gavnligt for mødet mellem borgerne og medarbejderne, fordi det giver borgerne en tryghed, når medarbejderne i Sundhed & Omsorg får en fælles faglig tilgang til korrekte forflytninger

- Gode forflytninger er jo netop til gavn for borgeren. Det er deres hverdag det handler om, og de er afhængige af vores hjælp, derfor skal de vide, at vi har styr på det vi laver, lyder det afsluttende fra Gitte Schneider.

Inddragelse og ensartet undervisning

Som afslutning fortæller projektleder Cecilie Høegh Langvad, at hun siden beslutningen om projektet blev truffet har vidst, at et vigtigt element for et succesfuldt projektforløb er, at inddrage de medarbejdere, som projektet får indflydelse på

- Jeg har talt med alt fra arbejdsmiljøkonsulenter til dem der skal undervise og undervises i ergonomi og forflytning. Det handler om at få deres praksiserfaring i spil, når vi skal tilrettelægge en undervisning, der handler om deres “hverdagsproblematikker”, fortæller hun.

En del af projektet består i at indrette et tidssvarende undervisningslokale med det formål, at undervise alle medarbejderne på samme grundlag i ergonomi, forflytning og velfærdsteknologi. Undervisningslokalet bliver indrettet så medarbejderne fx kan filme i forbindelse med undervisningen og så nuværende og kommende velfærdsteknologier kan implementeres i undervisningen.

Når der i Aarhus Kommune, Sundhed & Omsorg, arbejdes med at inddrage medarbejderne i processen omkring projektet, handler det også om at skabe en ordentlig forankring og at gribe projektet an ud fra en forståelse af dem, som forandringerne rammer

- For at fastholde indsatsen er vi nødt til at tænke i implementering og forandringsfaser. Derfor tager vi dem med på råd, som forandringerne får betydning for; man kan jo synes at forandringer og ændringer er enten svære eller rare, og det er vigtigt, at jeg som projektleder får nogle perspektiver fra medarbejdere og ledere, som ikke er enige med mig. Og så er det også et strategisk valg – med en inddragende tilgang starter vi implementeringen allerede i første fase af projektet og når derved hurtigere i mål med at skabe en sund forflytningskultur, fortæller Cecilie Høegh Langvad.

Samtidig fastholder projektet et princip om nærhed. Det betyder, at selvom der skal undervises i et centralt lokale og med ensartet undervisning, vil medarbejderne fortsat blive undervist af undervisere fra deres eget område

- Det skal øge kvaliteten, når vi dels får ensartet undervisningen og dels holder fast i at hvert område har sine egne undervisere. Og når vi så også taler med dem, der står i situationerne til hverdag, vil jeg mene, at vi kan lave et godt produkt som alle kan og vil gøre brug af, lyder det afsluttende fra Cecilie Høegh Langvad.


For yderligere spørgsmål vedrørende projektet

Cecilie Høegh Langvad, projektleder
Projekt Sunde Forflytninger
M 6194 3026
E chl@aarhus.dk



Senest revideret den 17. april 2020