Hjælpemidler forebygger forflytningsulykker

Medarbejdere i døgninstitutioner og hjemmepleje har størst risiko for at få skader på muskler og skelet, især på grund af forflytninger. Brug af hjælpemidler nedsætter risikoen med 40 pct.

Af journalist Lone Bolther Rubin

Selvom det er gået den rigtige vej de seneste år, er der stadig alt for mange, der kommer til skade på grund af forflytninger. Døgninstitutioner og hjemmepleje er den branchegruppe, der har flest arbejdsrelaterede muskel- og skeletskader.

I 2012 vedrørte over halvdelen af de cirka 4.000 anmeldte arbejdsskader i den branche skader på muskler og skelet.

Ifølge Arbejdstilsynet er de fleste af dem relateret til forflytninger. Det svarer til, at cirka en pct. af medarbejderne i døgninstitutioner og hjemmepleje hvert år kommer ud for en forflytningsulykke. (På hospitalerne er det cirka halvt så mange.)

Det giver tit langvarige sygemeldinger. En tredjedel af dem i branchen, der er sygemeldt i mere end tre uger, er syge på grund af "akut overbelastning". Det skyldes typisk forflytninger.

- Det er, fordi arbejde med mennesker er kendetegnet ved, at der kan ske noget uventet, siger tilsynschef Lars Toft Pedersen.

Det er hans indtryk, at de fleste arbejdspladser både kan og vil gøre noget for at forebygge ulykkerne, men det kræver et konstant fokus - også fra Arbejdstilsynet. Han peger på tre væsentlige faktorer, der skal være i orden på arbejdspladserne:

  • Opgaven skal planlægges med udgangspunkt i en konkret vurdering af borgeren.
  • Ledelsen skal føre tilsyn med, at arbejdet udføres efter de instruktioner, der er givet.
  • Der skal være en plan for oplæring af vikarer og nyansatte, der er særligt udsatte.

40 pct. mindre risiko ved brug af hjælpemidler

Desuden skal det være muligt at foretage forflytninger forsvarligt. Blandt andet med tekniske hjælpemidler. Det kan godt betale sig, hvis man ser på en undersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA) lavede i foråret 2014.

Den viser, at risikoen for at få en rygskade er 40 pct. mindre, hvis man konsekvent bruger hjælpemidler til forflytning. Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse fra 2006, som 5017 kvindelige medarbejdere i ældreplejen deltog i.

Hver femte af dem, der lavede forflytninger dagligt, brugte kun hjælpemidler sjældent eller engang imellem. Det er ellers dem, der er mest udsatte for at få rygskader.

Læs også artiklen på nfa.dk.

Få overblik over flere forskningsresultater her.

Der findes ikke nogen nyere statistik over brugen af hjælpemidler. NFA er i gang med et stort observationsstudie, der blandt andet vil vise, hvor mange der bruger hjælpemidler til forflytning i dag, og hvilke symptomer de har på muskel- og skeletbesvær. Studiet løber over de næste par år og involverer 20 plejehjem.

Der er under alle omstændigheder grund til at sikre sig, at der er de rette hjælpemidler til rådighed, og at de bliver brugt og vedligeholdt. 

Læs også:

Hjælpemidler er dine arbejdsredskaber

Udfordringerne bliver ikke mindre

Uden brug af hjælpemidler vil udfordringerne kun blive større. Befolkningen bliver stadigt mere overvægtige, og i 2013 var hver syvende dansker svært overvægtig (Kilde: Den nationale sundhedsprofil 2013, Sundhedsstyrelsen 2014). Der er flest overvægtige i aldersgruppen 55-64 år.

Det kræver særlige teknikker og hjælpemidler at forflytte de svært overvægtige. Læs mere om borgere med svær overvægt og Forflytningsvejledere mærker overvægt på egen krop.

Samtidig flytter mere og mere pleje ud i hjemmene, hvor adgangen til hjælpemidler er mere vanskelig end på sygehuse og plejehjem.


Senest revideret den 22. april 2020