Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Hvis man vil opnå en sikker forflytningskultur med færre skader og mindre nedslidning af personalet, så må man sætte ind på flere fronter samtidigt. Det mener ergonomisk konsulent fra Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø i Region Midtjylland, Maja Illum.
Og hun taler af erfaring, for det har været regionens strategi i flere år, og det virker. Den årlige omkostning til sygefravær pga forflytningsulykker faldt fra 4,8 mio. kroner i 2011 til 2,7 mio. i 2016. Det skyldes primært, at antallet af forflytningsulykker faldt med 31% og det tilsvarende sygefravær med 56%.
Indsatsen har fem dimensioner:
- Organisation, ledelsesopbakning og politik
- Risikovurdering
- Hjælpemidler og infrastruktur
- Undervisning, træning, ressourcepersoner og frontløbere
- Sikkerhedskultur
”Indsatserne fungerer ikke uden hinanden,” siger Maja Illum og forklarer det med et eksempel.
”Vi får ingen effekt af at sørge for, at der er tilgængelige hjælpemidler og i øvrigt uddanne forflytningsvejledere, hvis de ikke får tid til at løse deres opgave. Og det er det problem, vi typisk hører. Tid er en ledelsesmæssig prioritering, og derfor har vi bl.a. gennemført et pilotprojekt, der viser, at det kan betale sig at sætte tid af i organisationen,” fortæller hun.
Læs også: Kort og godt om de fem indsatser
Indsatsen udvides løbende
Erkendelsen om den multidimensionelle tilgang er kommet til Region Midtjylland over tid. Det begyndte i 2010, da regionen satsede på ’de fantastiske fem’ hjælpemidler som de gennemgående hjælpemidler i hele organisationen. De kan bruges til 90 pct. af alle forflytninger.
”Vi begyndte som alle andre med at undervise forflytningsvejlederne i at bruge hjælpemidlerne, men når de kom tilbage til afdelingerne, så var der ikke systemer, der sikrede, at hjælpemidlerne var tilgængelige. Så vi satte fokus på tilgængeligheden. Men så viser der sig nye barrierer, vi må arbejde med,” fortæller Maja Illum.
Og det er ikke slut endnu.
”Lige nu har vi fokus på, at det ikke kun er den enkelte, der skal risikovurdere i situationen. Afdelingen skal også lave risikovurdering. Er der fx stort personaleflow, som gør, at der skal ekstra fokus på oplæring? Er der særlige udfordringer med afdelingens patientgrupper? Er der særlige udfordringer med afdelingens patientgrupper? Eller er der andre vigtige forhold, der skal tages højde for i afdelingens forflytningsindsats? Og så videre,” siger hun.
Vigtigt at formidle den økonomiske gevinst
Det har vist sig at være vigtigt at formidle effekten af den samlede indsats. Det motiverer både ledelser og medarbejdere ude i afdelingerne, hvis de kan se, at det betaler sig.
Derfor har Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø gennemregnet omkostninger og udbytte i et pilotprojekt. Projektet tager udgangspunkt i et plejeafsnit, hvor 40 medarbejdere indgår i forflytninger.
Omkostningerne indbefatter indkøb af hjælpemidler, undervisning af 40 medarbejdere, afsat tid til indkøb af hjælpemidler og udvikling af forflytningsorganisationen. Det løber op i 61.500 kroner pr. halvår.
Det har primært tre fordele:
- Flere forflytninger foretages af én nattevagt i stedet for to.
- Personalet oplever mindre sygefravær og bedre fastholdelse
- Øget brug af hjælpemidler forebygger trykskader.
Det er gjort op til en samlet værdi à 212.500 kroner. Dertil kommer større trivsel og sundhed blandt medarbejderne.
”Det svarer til, at afdelingen får investeringen 3,4 gange igen. Ledelsen behøver altså ikke bekymre sig om, hvorvidt ’der er tid nok til opgaven’. Det skal der være. Og nu hvor alle sygehuse skal spare , så kan de forhåbentlig se, at det er endnu vigtigere at investere i forebyggelsen. Det bliver alt for dyrt, hvis personalet bliver slidt ned,” siger Maja Illum.
Læs mere her
- Læs mere om de økonomiske gevinster på regionens forflytningsportal.
- Vil I selv i gang med at lave en forflytningsindsats og udarbejde en businesscase? Så se COWIs vejledning, som Region Midtjylland har anvendt i pilotprojektet