Illustrationen er udarbejdet af Birgitte Clematide for Bladet Sår (Dansk Selskab for Sårheling), som har copyright.
Vi har lavet en kort guide i samarbejde med fysioterapeut Sven Dalgas Casper, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse og partner i ErgoPro.
Hvem har særlig risiko for at udvikle trykskader?
Muligheden for, at tryk kan give skade på vævet, er relateret til varigheden af trykket og hvor højt tryk, vævet påvirkes med.
Borgere, der er i særlig risiko er borgere, som har nedsat mobilitet og dårligt helbred som for eksempel
- svækket følesans
- systemisk infektion
- diabetes
- dårlig ernæring
- overvægt
- dehydrering
- lavt blodtryk
Andre interne faktorer, der kan medvirke til øget risiko, kan være høj alder og fugtig hud. Brug gerne screeningsværktøjer til at vurdere borgeren og situationen. For eksempel kan risikoen variere på grund af akut opstået sygdom eller midlertidig immobilitet i relation til kirurgi.
Læs også: Værktøjer og hjælpemidler der kan minimere trykskader
Hvornår er det tid til forflytning?
Hold ekstra øje med tryksårstruede borgere. Normalt er det nødvendigt at vende liggende, immobile personer med intervaller på 1½-2 timer. Hvis der er rødmen på trykfølsomme steder, skal det ske oftere.
Der er desuden brug for repositionering, når en immobil borger
- sidder skævt
- falder sammen i siddende stilling
- har smerter eller føler ubehag (fx ved at bukserne strammer)
- har siddet eller ligget længe i samme stilling
- skrider frem og har svært ved at korrigere siddestillingen
Overvejelser før en forflytning
Man skal bruge de almindelige forflytningsprincipper. Det giver mulighed for at forflytte borgeren uden friktion og shear.
I forbindelse med repositionering hos en tryksårstruet borger, skal man inden forflytningen overveje
- om den nye stilling skal danne udgangspunkt for aktivitet eller hvile
- hvor lang tid, patienten skal blive i den nye stilling
- hvorledes sengen eller stolen kan bruges optimalt både til forflytningen og til den nye stilling
- hvor på kroppen, der kan opstå friktion og shear under forflytningen
- hvor på kroppen, der kan opstå tryk i den nye stilling
- med hvilke aflastende hjælpemidler, man kan reducere tryk, friktion og shear, og samtidig øge patientens mulighed for aktivitet
- om særlige hensyn skal tages – kontraindikationer
Særlige 'regler' ved forflytning og lejring
Følg desuden disse gode råd:
- Forflytningshjælpemidler kan hjælpe til med at flytte trykket. Overvej altid om forflytningshjælpemidlet skal fjernes igen efter brug. Nogle forflytningshjælpemidler må patienten ikke sidde/ligge på. Andre kan være under patienten hele tiden.
- Når patienten ligger i sengen, bør hovedgærdet ikke eleveres mere end 30°, da dette øger risikoen for shear.
- Hvis patienten skal ligge på siden, er 30° sideliggende godt, da patienten ikke ligger på knoglefremspring. 90° sideliggende frarådes, da det giver maksimalt tryk på hoften.
- Når en borger skal hjælpes op fra liggende stilling i hospitalsseng: Bøj knæene, før hovedgærdet løftes, så fremadskridende effekt og shear på sædeknoglerne minimeres.