8 anbefalinger: Forebyg akut fysisk overbelastning

Materialet indeholder 8 anbefalinger, som I med fordel kan printe ud og hænge op på arbejdspladsen, så alle bliver opmærksomme på at forebygge akut fysisk overbelastning. 

Hent anbefalingerne her

Gør op med travlheden

Har I travlt? Så kan I have øget risiko for at få akutte fysiske skader ved forflytninger. Men skader og sygemeldinger gør det bare endnu mere travlt på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at tale om jeres travle kultur, definere de mindre travle perioder og organisere arbejdet på en ny måde

Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin

Jeres arbejdsmiljø er vigtigt, også når I har travlt.

Sådan lyder et af BFA’s mange gode råd til medarbejdere, der forflytter patienter og plejekrævende borgere.

Lyder det svært? Det er det også. De fleste medarbejdere oplever, at de har så travlt, at de indimellem slækker på hensynet til sig selv, når de forflytter en borger. Det fremgår af rapporten ’Forebyggelse af akut fysisk overbelastning på social- og sundhedsområdet’, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) offentliggjorde i 2019.

Hør også podcasten: Forflyt med omtanke – episode 2: Travlhed (12 minutter)

Travlhed kan dermed påvirke kvaliteten af forflytningerne og øge risikoen for akut fysisk overbelastning. Og det gør ondt værre. Ifølge rapporten, er akutte fysiske overbelastninger under personforflytninger skyld i 44% af alle tilfælde af langtidssygefravær blandt sundhedspersonale. Og jo flere, der er syge, jo mere travlt får de kolleger, der er tilbage.

En fælles opgave for ledere og medarbejdere

Men hvordan sikrer man hensynet til arbejdsmiljøet i situationen uden at forsømme sin pligt til at hjælpe borgeren?

Det er et fælles anliggende, mener professor Lars L. Andersen fra NFA, men forudsætningen er god ledelse og et godt kollegaskab.

”Det her med tidspres. Det handler jo meget om, hvordan arbejdet er organiseret. Medarbejderne kan godt give udtryk for, hvor pressede de er, og komme med forslag til, hvordan det bliver bedre, men de kan ikke stille ressourcerne til rådighed,” siger han.

Det er topledelsens ansvar, at der er ressourcer til rådighed, og det er den nærmeste leders ansvar at motivere medarbejderne til at tage hensyn til arbejdsmiljøet i en travl hverdag.

”Lederen kan også være med til at stimulere et godt kollegaskab, så byrderne fordeles bedre og så der er overskud til at hjælpe hinanden når der er brug for det,” fortsætter Lars L. Andersen.

Læs også:

Fra dårlig samvittighed til robust forflytningspraksis

Det er lederens opgave at skabe en stærk fælles faglig forståelse for, at en god og sikker forflytning er vigtig – både for borgerne og for medarbejderne. Et fagligt dygtige personale bruger hjælpemidlerne, og lederen sørger for, at der er den fornødne tid til opgaven.

”Hvis medarbejderne indser, at de hjælper borgeren og undgår syge kolleger, så kan det fjerne noget af den dårlige samvittighed over at lade borgeren vente, indtil de kan lave en sikker forflytning,” siger Lars L. Andersen og tilføjer:

”Det er også ledelsens ansvar at organisere opgaverne og sikre, at hjælpemidlerne altid er til rådighed tæt på, at medarbejderne har lært at bruge dem, og at man er to til forflytningerne, når det er nødvendigt

Når først medarbejderne har oparbejdet rutine i at forflytte sikkert, og det er blevet en kultur på arbejdspladsen, så har man også fået en robust forflytningspraksis, der holder. Også i travle perioder.

Hør også podcasten: Forflyt med omtanke – episode 5 om hjælpemidler og episode 6 om ledelse

Tal ikke travlheden op

Ifølge rapporten fra NFA, så peger sundhedspersonalet selv på, at man let taler travlheden op. At det bliver en kultur at have travlt. Nogle vil endda sætte en ære i at have travlt, og så overser man de perioder, hvor der er mindre travlt.

BFA anbefaler da også, at man skal være opmærksom på, hvordan man taler om travlhed. For når der opstår en fortælling om, at man altid har travlt, så er det svært at prioritere den gode for­flytning selv under mindre travle perioder.

”Når vi spørger ind til det, så har nogen mere travlt end andre, så ved at optimere opgaverne og fordele dem anderledes, kan man frigøre noget tid,” siger Lars L. Andersen.

Det er altså en god idé at identificere de travle og ikke travle perioder og drøfte, hvordan man kan udnytte de knap så travle perioder til at lette arbejdet i de meget travle perioder.

Hent og print alle de gode råd om at forflytte med omtanke fra BrancheFællesskab Arbejdsmiljø Velfærd og Offentlig administration. 


Senest revideret den 17. april 2020