8 anbefalinger: Forebyg akut fysisk overbelastning

Materialet indeholder 8 anbefalinger, som I med fordel kan printe ud og hænge op på arbejdspladsen, så alle bliver opmærksomme på at forebygge akut fysisk overbelastning. 

Hent anbefalingerne her

Vær synlig og støt op som leder

I denne artikel ser vi på, hvordan lederen kan skabe og fastholde en god forflytningskultur til gavn for både medarbejdere og patienter på en neurologisk afdeling i Viborg

Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin

Prioritér tid og rum til at dele viden og lære forflytningsteknikker!

Sådan lyder et af BFA’s gode råd til ledere, der gerne vil værne om både borgeres og medarbejderes sikkerhed ved forflytninger.

Sådan en leder er afdelingssygeplejersken Louise Lindenmayer på Neurologisk Afsnit på Regionshospitalet Viborg. I 2017-2018 gennemførte hun og afdelingen et projekt, der skulle løfte forflytningskulturen til nye højder. Det er lykkedes, og det er ikke mindst lykkedes at fastholde den. Der har ikke været en eneste sygemelding på grund af forflytningsskader siden.

”På neurologisk afdeling er der altid patienter, der skal forflyttes, og det er min opgave at sikre, at personalet er klædt på til at varetage opgaven på et højt fagligt niveau. Uanset om det er den ene eller den anden, der kommer og skal hjælpe en patient. Det skal være ens for alle, og det betyder, at vores tilgang til forflytninger skal være systematisk og struktureret,” siger Louise Lindenmayer.

Derfor er der netop sat både tid og rum af til, at alle bliver undervist en gang om året, og at der hver dag er tid til at tale om dagens forflytninger.

Louise Lindenmayer deltager i BFA’s podcast ’Forflyt med omtanke’ i episode 6 om ledelse og episode 8 om organisering. En serie, der ligesom de gode råd bygger på en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Læs også, hvor meget afdelingen har fået ud af at forbedre forflytningskulturen i artiklen: ’Ny kultur på neurologisk i Viborg: Nu kan og vil alle bruge hjælpemidler til forflytning’ 

Fra okay niveau til nye højder

Det første skridt i projektet var, at en arbejdsmiljøkonsulent fra Region Midtjylland registrerede medarbejdernes brug af hjælpemidler i samarbejde med hospitalets egen forflytningsansvarlige.

”Jeg tror, det var godt, at vi startede forandringen med et projekt, hvor der kom nogen udefra og så os over skuldrene. Det havde været svært at finde ressourcer til selv,” siger Louise Lindenmayer.

Hun understreger, at det naturligvis kræver opbakning fra et lederniveau højere end det, hun selv er på. Alligevel er den vigtigste lederrolle den, som er tættest på medarbejderne.

”Hvis man vil løfte området til et højere niveau, så er man nødt til at tage det på sig som leder og lave et forbedringsarbejde. Vi fandt selv pengene til de ekstra hjælpemidler og finansierede den tid, der skulle til for at tage medarbejderne ud til undervisning. Det har også vist sig at være en god investering, for tiden er siden kommet mange gange igen,” siger Louise Lindenmayer.

Professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Lars Andersen siger det på denne måde:

”Det er ledelsens ansvar at organisere opgaverne og sikre, at hjælpemidlerne altid er til rådighed tæt på, og at medarbejderne har lært at bruge dem”.

Han mener, at lederens organisering har stor betydning for, hvor travlt der er på en arbejdsplads. Det kan du læse meget mere om i artiklen: ’Gør op med travlheden’.

Neurologisk afsnit i Viborg er ikke ene om at forandre forflytningskulturen. I Horsens Kommune har alle, der arbejder med pleje, fået lov til selv at bestille arbejdsmiljø hjælpemidler. Det kan du høre om i podcastens episode 7: Tommelfingerregler.

Du kan også læse artiklen ’Gør det nemt at få hjælpemidler’

I Silkeborg har man kopieret Horsensmodellen, og det er der kommet denne artikel ud af: ’Kort vej til sikker forflytning’.

Motiverer medarbejderne

Tilbage til Neurologisk Afsnit i Viborg.

Louise Lindenmayer går som leder forrest. I forbindelse med projektet, som blev gennemført med hjælp fra Region Midtjylland og hospitalets egen forflytningsleder, var det hendes rolle at motivere medarbejderne og organisere arbejdet, så der netop blev tid og rum til at lære forflytningsteknikkerne.

De 42 medarbejdere, der deltog i 3,5 timers undervisning, var ikke lige begejstrede til at starte med. Især var der nogle, der syntes, de gjorde det godt nok i forvejen og ikke behøvede at skulle på skolebænken.

Louise Lindenmayer mener, at der er tre ting, der kan give modstand mod forandring: Enten har du ikke forstået meningen, du har ikke tillid til opgaven eller også kan du ikke lide den. Hun prøvede derfor at forklare meningen og gennem kurset at skabe tillid til opgaven.

”Jeg har ikke gjort noget særligt andet end at sige, at det her kursus er for alle, og vi skal lykkes sammen. Nu forsøger vi samlet at tage det her et niveau højere. Jeg har forklaret, at det er trygt at vide, at dine kolleger er fuldstændig lige så opdaterede på opgaven, som du selv er. En ensartet praksis skaber både tryghed for patienten og for dig og dine kolleger, fortæller Louise Lindenmayer.

Der var altså ikke noget at gøre. Alle skulle med på kurset, og det virkede:

”De, der kom med størst modstand, gik derfra med størst succes,” konstaterer Louise Lindenmayer.

Fastholder succesen med synlig ledelse

Siden projektet har Louise Lindenmayer holdt møder med forflytningsteamet 3-4 gange om året. Her planlægger de, at alle medarbejdere kommer på det samme 3,5 timer lange kursus i forflytninger. Helst en gang om året.

”Jeg kan ikke bare læne mig tilbage. Det er jo et projekt for evigt. Jeg har syv der skal på barsel, så de syv nye skal have de samme kompetencer, og resten skal have et brush up.”

Louise Lindenmayer holder desuden gryden i kog i det daglige.

”Jeg er ligesom vores forflytningsinstruktører den daglige sparringspartner. For eksempel når vi mødes i plejegruppen klokken 9.30 og klokken syv, når vi fordeler opgaverne. Forflytningen er simpelthen en del af den daglige samtale, hvor vi snakker om, hvordan vi løser opgaven, og hvordan vi hjælper hinanden,” forklarer hun.

Dermed lever hun fuldstændig op til et af de andre gode råd fra BFA, der lyder: ’Sæt god forflytningskultur og brug af hjælpe­midler på personalemødernes dagsorden.’

Hjælpemidler skal være let tilgængelige

Lederen spiller også en rolle i forhold til at sikre, at de nødvendige hjælpemidler er til stede. I begyndelsen af projektet blev det kortlagt, hvilke hjælpemidler der skulle til, for at det var let for medarbejderne at bruge dem. Der blev investeret 40.000 kroner, som blev taget ud af afdelingens eget budget.

”Overordnet set er det mit ansvar, at personalet har de bedste vilkår, og at hjælpemidlerne er tilgængelige, men i praksis er det delegeret til forflytningsgruppen. For eksempel har vi en praksis med at hænge poser med glidestykker på sengene, så de altid er let at finde. Så er det selvfølgelig min opgave at spørge ind til det, hvis der kommer en brist i den praksis. Det er bare aldrig sket,” siger Louise Lindenmayer.

Forflytningskulturen virker nu forebyggende

Der har ikke været en eneste sygemelding på grund af forflytningsskader, siden alle medarbejdere har været på kursus og har fået let adgang til hjælpemidler og daglig sparring. Det frigiver midler, der ellers blev brugt til vikarer.

Medarbejderne trives, og de bliver på jobbet.

”Alle mine medarbejdere, der er gået på barsel, har været på arbejde lige til det sidste. Det er blevet nemmere for dem. Og jeg tror også, de kommer tilbage. De flygter ikke ud af afdelingen. Det er der ingen, der gør mere,” siger Louise Lindenmayer.

Og så er der selvfølgelig også en sideeffekt for patienterne.

”Patienterne oplever, at uanset hvem der kommer og hjælper dem, så bliver de forflyttet på den bedste måde. Det er trygt og sikkert for dem. Og selvfølgelig også for personalet, der bedre kan passe på muskler og skelet og holde i mange år,” siger Louise Lindenmayer.

Lær mere om erfaringerne fra Viborg:

Hent og print alle de gode råd om at forflytte med omtanke fra BrancheFællesskab Arbejdsmiljø Velfærd og Offentlig administration.


Senest revideret den 25. juni 2020