God forflytning og lejring forebygger og behandler sår og trykskader

Hvis forflytning og forebyggelse af tryk, shear og friktion kombineres, opstår optimale muligheder for at sikre både borger og medarbejder mod skader.

Af journalist Lone Bolther Rubin

Alle, der arbejder med forflytning, vil gøre det bedste for borgeren. Så hvis det bedste for borgeren, samtidig er det bedste for samfundsøkonomien og ens eget helbred, så er der vel nærmest ingen grund til at lade være med at gøre det.

95 pct. af alle tryksår* kan forebygges, og her spiller forflytningsmedarbejderne en væsentlig rolle. De ser nemlig borgeren i de situationer, hvor det er let at opdage tegn på tryk, og de står med redskaberne i hånden til at forebygge sår og trykskader.

Forflyt.dk har allieret sig med sygeplejerske og adjunkt Nis Kaasby, ergoterapeut og undervisningsansvarlig ved COBI Rehab, Malene Alexandrowitz, og fysioterapeut og specialist i forflytning Sven Dalgas Casper om at skabe indholdet i tre artikler om forflytning af tryksårstruede patienter. De har alle tre erfaring med at undervise i forflytning relateret til trykskader.

Mekanismen bag sår- og trykskader

Nogle mennesker får på grund af deres helbredstilstand lettere sår end andre. Sår i hud og væv udløses af forskellige mekanismer. Det kan være

  • Langvarigt tryk samme sted
  • Shear (vrid) kombineret med tryk i kortere tid
  • Friktion (gnid) på sårbar hud*

*)Vi har ingen videnskabelig evidens for, at friktion er årsag til sår, og friktion er ikke længere internationalt defineret som årsag til tryksår. Der er dog i praksis uenighed om dette, og forflyt.dk anbefaler for en sikkerheds skyld at undgå friktion i forbindelse med forflytning.

Forflytning og lejring i forbindelse med trykskader

Skift af stilling ved hjælp af forflytning og lejring er et vigtigt led i behandling og forebyggelse af trykskader på immobile borgere. Det sker ved hyppigt at flytte trykket mellem skiftende dele af kroppen og fordele trykket på et større område.

I nogle tilfælde kan situationen omkring forflytningen udgøre en risiko for at danne nye tryk, shear eller friktion. Enten på grund af uhensigtsmæssig lejring, uegnede hjælpemidler eller forkert forflytningsteknik. Her er et par eksempler fra praksis:

  • En spinkel borger skal på en højteknologisk bad- og toiletstol. Den er behørigt polstret, men hullet i midten er for stort, så borgeren hænger i kanten. Der opstår tryk kombineret med shear, som kan udløse tryksår på ballerne.
  • En borger skal løftes i et sejl. Det hele passer, men en uagtsomhed gør, at stopperne trækkes hen over den sarte hud, og der opstår friktion.
  • En katederslange kommer i klemme i lysken i forbindelse med en forflytning i lift. Det giver friktion, og kan medføre overfladiske sår i et problematisk område, særligt hvis borgeren er svært overvægtig eller bruger ble.
  • En immobil borger trækkes op i højere siddestilling uden brug af glidestykker, som for eksempel spilerdug. Der opstår shear kombineret med friktion og tryk.

Den slags situationer vil ikke opstå, hvis medarbejderen bruger korrekte forflytningsteknikker, har adgang til de rigtige hjælpemidler og ved

  • hvordan man genkender en tryksårstruet borger/situation og
  • hvordan man forebygger trykskader

Mange penge og smerter kan spares

Sår i hud og væv er ikke blot smertefulde for borgerne. Det er også plejekrævende. Hvis sårene bliver forebygget, kan samfundet spare op mod to milliarder kroner om året. For hver gang en medarbejder forebygger et reelt tryksår, sparer samfundet 200.000 kr.*

Hvad skal der så til, for at gøre det scenarie til virkelighed? Det har vi spurgt Nis Kaasby om. Han er uddannet sygeplejer og underviser på VIA University College blandt andet i forebyggelse af trykskader og forflytning.

Systematik med udgangspunkt i borgeren

Hvis det enkelte sår eller trykskade skal forebygges, skal personalet vide, hvad der skal til – og gøre det. Med de rette kvalifikationer og en bevidst organisering af arbejdet kan en medarbejder ved hver eneste forflytning og lejring

  • screene borgeren (og situationen) for risiko for trykskader
  • undersøge borgeren for tegn på trykskader
  • vælge et hjælpemiddel, der passer til situationen og borgerens sårbarhed
  • bruge en forflytningsteknik, der mindsker risikoen for shear og friktion i kombination med tryk
  • lejre borgeren, så tryksårs-truede områder aflastes

Læs også:

- Forebyggelse af trykskader skal integreres i den måde, vi arbejder på hos den enkelte borger, og det er helt logisk at placere noget af ansvaret hos forflytningsvejlederne, siger Nis Kaasby og fortsætter:

- De kender i forvejen til hjælpemidlernes muligheder og begrænsninger. Når de kombinerer det med viden om, hvordan sår opstår og forebygges, så kan de videreformidle en mere meningsfyldt systematik og faglighed til de enkelte forflytningsmedarbejdere.

Vigtigt at lære af de fejl, der sker

De grundlæggende forflytningsprincipper er de samme, uanset om borgeren er tryksårstruet eller ej, men når viden om trykskader inddrages i den øvrige plejekompetence, kommer man tættere på den tværfaglige målsætning.

Det at skulle observere og forebygge trykskader i forbindelse med forflytningen, gør det mere meningsfyldt at tage sig tid til at gennemføre en god forflytning, der tager hensyn til borgerens sårbarhed. Det er samtidig bedst for medarbejderens egen sikkerhed.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke vil ske fejl, og her er det vigtigt, at medarbejderne ikke pålægges skylden for et sår. I stedet skal man pålægge hele organisationen at lære af fejlene.

- Et tryksår skal indberettes som en utilsigtet hændelse, men det må ikke stoppe der. Det bør altid være startskuddet til en årsagsanalyse og til at udvikle kvaliteten, siger Nis Kaasby.

Måske skal medarbejderne opkvalificeres, måske skal borgeren tildeles et andet hjælpemiddel, måske skal der indføres systematik, eller måske skal der afses tid til hyppigere forflytninger. Det vil helt afhænge af mønsteret i de trykskader, der er.

Fra projekt til fokus i hverdagen

Hvis antallet af tryksår for alvor skal ned, er det ikke nok at sætte et projekt i søen. Det handler om at skabe en kulturændring i organisationen, så det bliver integreret i hverdagen.

- Der er mange gode initiativer rundt omkring, men der mangler en fælles national systematik og ansvarsfordeling. Det er altid en succes at køre et projekt, men hvordan fastholder vi fokus efter projektet i den almene hverdag, siger Nis Kaasby.

Hans bedste bud er, at organisationen beslutter sig for at placere ansvar og kompetencer hos de samme, som har ansvaret for sikre forflytninger. Og selvfølgelig tilbyder den fornødne opbakning til det gennem et positivt samarbejde.

Erfaringer fra praksis

Det understøttes af et stort projekt på Aarhus Universitetshospital (2009-2012), hvor man på tre afdelinger indførte tværfaglig og struktureret forebyggelse af trykskader. Forekomsten af trykskader under indlæggelse blev minimeret med tyve procentpoint fra 26,7 til 6,7 %. I rapporten står bl.a.:

"Der er i organisationen i de deltagende afdelinger opstået en slags korpsånd, hvor man forsøger at udvide indsatsen til at gå på tværs af ikke kun personalegrupper, men også arbejdsopgaver. F.eks. tænker forflytningsinstruktørerne ikke kun forflytning, men hvordan sikrer vi korrekte personalehensyn samtidig med at vi forebygger trykskader?" 

 - Læs hele rapporten Forebyggelse af liggesår fra Aarhus Universitetshospital

'I sikre hænder' er et projekt, der arbejder med forebyggelse af trykskader i kommunerne. Læs mere om kommunernes erfaringer og ofte lavpraktiske metoder på www.isikrehænder.dk


*)Hvor stammer tallene fra?
Lindholdt, C.: Sår, Lund, 2003
Ortopædkirurgisk afdeling, Hillerød Hospital 2009

 


Senest revideret den 11. september 2020