EFFEKTIV FOREBYGGELSE AF RYGSKADER
Hjælpemidler nedsætter risiko for rygskader med 40 pct.
Konsekvent brug af hjælpemidler til forflytning i ældreplejen nedsætter risikoen for at få rygskader med 40 pct. Medarbejdere, der arbejder dagligt med forflytninger, har 66 pct. højere risiko for rygskader end medarbejdere, der laver mindre end en forflytning om dagen.
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2014: Patient transfers and assistive devices: prospective cohort study on the risk for occupational back injury among healthcare workers by Andersen LL, Burdorf A, Fallentin N, Persson R, Jakobsen MD, Mortensen OS, Clausen T, Holtermann A. Læs artikel på www.nfa.dk.
Seks kombinerede interventioner virker
Den bedste forebyggelse mod skader ved forflytning er at sætte ind på alle de følgende seks områder: Forflytningspolitik, ergonomisk vurdering af pladsforholdene, tilgængelige forflytningshjælpemidler – primært lifte, risikovurdering, instruktion samt en organisation med koordinatorer. De seks indsatser styrker hinanden indbyrdes, og hvis man udelader den ene, vil effekten af de andre mindskes.
Kilde: Interventions to reduce injuries when transferring patients: A critical appraisal of reviews and a realist synthesis. Thomas D, Leng Y. Thomas. International Journal of Nursing Studies 51 (2014) 1381–1394.
Færre rygsmerter, hvis man ofte bruger hjælpemidler
Kvindelige SoSu’er i ældreplejen, der kun sjældent bruger hjælpemidler til forflytning, har 78% højere risiko for at få kortvarige smerter i lænden end de SoSu’er, der ofte bruger hjælpemidler. Det viser et dansk studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Læs artiklen.
Kilde: Holtermann A, Clausen T, Jørgensen MB, et al. Does rare use of assistive devices during patient handling increase the risk of low back pain? A prospective cohort study among female healthcare workers. International Archives of Occupational and Environmental Health 2015;88(3):335-42.
FORFLYTNING AF BORGERE MED DEMENS
Nyt vurderingsredskab til forflytning af borgere med demens
Svenske forskere har udviklet et nyt vurderingsredskab, DIDTAS, til forflytning af borgere med demens. Vurderingen tager afsæt i tre forhold: Den dementes karakteristika, plejerens karakteristika og omgivelserne i forhold til plads, møbler, hjælpemidler mm). Risikoen vurderes på 17 parametre.
Kilde: BMC Geriatrics. Devolepment of a new assessment scale for measuring interaction during staff-assisted transfer of resident in dementia special care units. Charlotta Thunborg et al. Sweden. 2015; 15:6.
Lettere at hjælpe demente med sengebad uden vand
Det er svært at gennemføre traditionelt sengebad med vand for borgere med demens. Kun en tredjedel kunne gennemføres i Belgisk undersøgelse. Det er lettere uden vand. Her kunne ¾ sengebade gennemføres.
Kilde: International Journal of Older People Nursing. Completeness of assisted bathing in nursing homes related to dementia and bathing method: results from a secondary analysis of cluster-randomised trail data. Theo van Achterberg et al, Belgium, 2015.
PATIENTSIKKERHED
Hjælpemidler kan have bivirkninger for patienter
51 amerikanske forflytningskoordinatorer har registreret, hvilke skader patienter kan opleve ved brug af hjælpemidler. Det kunne være hudafskrabninger, tryksår og blødninger, forstuvninger, knoglebrud og hjernerystelse. Det skyldtes en kombination af organisatoriske, menneskelige og teknologiske faktorer.
Kilde: Int J Nurs Stud. 2014 Dec;51(12):1624-33. doi: 10.1016/j.ijnurstu.2014.04.015. Epub 2014 May 2. Implications for patient safety in the use of safe patient handling equipment: a national survey. Elnitsky CA1, Lind JD2, Rugs D2, Powell-Cope G2.
Sengebad uden vand anbefales
Et dansk studie (2010) viser, at sengebad uden vand er hurtigere at gennemføre end sengebad med vand. Det er således ikke så hårdt for hverken medarbejder eller patient. Samtidig giver det en bedre hygiejne, det er bedre for huden og så foretrækkes det ofte af patienterne.
Kilde: Traditionelt versus engangssengebad - et klinisk kontrolleret studie. af Lis Horstmann Nøddeskou, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet nr. 44/2010.