Hvem betaler?
Der kan være langt fra dem, der har behov for et hjælpemiddel, til dem, der skal betale for det. Desuden kan det være forskellige kasser, der betaler for forskellige typer hjælpemidler.
Det er derfor en god idé at sætte sig ind i, hvordan det forholder sig i din organisation. Du kan spørge din leder. Større investeringer vil som hovedregel skulle gå igennem den øverste ledelse.
Servicelov versus arbejdsmiljølov
Visse hjælpemidler har det primære formål at gøre borgeren mere selvhjulpen. Disse hjælpemidler knytter sig til den enkelte borger og bevilges via Serviceloven.
I andre situationer er der behov for et hjælpemiddel for at arbejdet ifølge Arbejdsmiljøloven kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Kan hjælpemidlet ikke bevilges via Serviceloven, er det vigtigt, at arbejdspladsen har klare retningslinjer for, hvordan bevillingen så kan komme i stand. Hvordan er det hos jer?
- Er der en pulje til arbejdsmiljøhjælpemidler?
- Hvem afgør, hvad der kan købes ind?
- Hvem køber hjælpemidlet ind?
Fælles depot og bevilling en fordel
Nogle steder har man et fælles depot, fælles indkøb og en fælles visitation, der bevilger efter begge love. Andre steder er bevillingerne adskilt. Find ud af, hvordan det forholder sig på din arbejdsplads.
Generelt er det en fordel, hvis det er samlet, fordi man så kun skal søge et sted. Det er også lettere, når man skal have fat i et hjælpemiddel fra depotet. Det er ledelsens ansvar at tilrettelægge organisationen mest hensigtsmæssigt.
Hvem skal have en eventuel besparelse?
Budgetter er ofte ufleksible. Der er afsat et fast beløb til hjælpemidler, og når kassen er tom, så er den tom. Også selvom hjemmeplejen for eksempel kan spare penge på personalebudgettet, hvis der investeres i elektriske vendelagner.
Her skal man vide, at der skal forhandles, hvis der skal flyttes penge fra et område til et andet. Det kan godt lade sig gøre. Det har blandt andet MAKS-projektet vist.