Ny kultur på neurologisk i Viborg: Nu kan og vil alle bruge hjælpemidler til forflytning

Medarbejderne på Neurologisk Afsnit på Regionshospitalet Viborg har fået et meget bedre arbejdsmiljø med færre sygedage og mindre personaleudskiftning – og det betaler sig

Af journalist Lone Bolther Rubin

En patient skal op at sidde. Hun kan ikke klare det alene. Orker du at bøvle med at finde de nødvendige hjælpemidler til en optimal forflytning? Eller tager du bare fat og får det overstået?

Alt for mange gør det sidste alt for tit, men ikke på Neurologisk Afsnit på Regionshospitalet i Viborg. Der er det blevet NEMT at finde de RIGTIGE hjælpemidler, og alle har LÆRT, hvornår og hvordan de skal bruge dem.

Derfor er der også flere, der gør det, og gør det ofte. Det giver et langt bedre arbejdsmiljø med færre uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, færre skader og mindre sygefravær.

Men sådan har det ikke altid været. Kulturen blev ændret i løbet af et halvt år i 2017/2018, da afsnittet deltog i et pilotprojekt med Region Midtjylland med titlen: ’Gør det let – forflyt med hjælpemidler’. Projektet sluttede for et år siden, men det er lykkedes afsnittet at fastholde kulturen og de gode resultater.

Lyst til at gøre det godt

Louise Lindenmayer, der er afdelingssygeplejerske og arbejdsmiljøleder i Neurologisk Afsnit, fortæller, hvad det betyder for medarbejdere og patienter:

”Det giver arbejdsglæde og tilfredshed, at du ved, hvad du skal gøre, og at du let kan få fat i præcis de hjælpemidler, du skal bruge. Det giver lyst til at give patienterne lidt mere omsorg og for eksempel spørge – vil du ikke op og sidde, når du drikker din kaffe. Det er dejligt for patienten, og det giver også faglig stolthed.”

Det sparer også tid, og det er med til at fastholde medarbejderne, som ovenikøbet har færre sygedage på grund af muskel- og skeletproblemer. Og det er der penge i.

I pilotprojektet blev den økonomiske værdi pr halvår gjort op til 220.000 kroner for en investering i uddannelse og hjælpemidler på 60.000 kroner. Dertil kommer eventuelle besparelser, fordi patienterne får færre trykskader.

Men hvad er det, de har gjort på Neurologisk Afsnit, der har kunnet ændre kulturen så radikalt?

Kulturforandring med afsæt i fem dimensioner

Afdelingssygeplejersken og de tre forflytningsvejledere på Neurologisk Afsnit samarbejdede i pilotprojektet med hospitalets centrale forflytningsafdeling og Region Midtjylland/HR Fysisk Arbejdsmiljø. Sammen har de lavet en tilpasset indsats efter principperne i Region Midtjyllands anbefalede multidimensionale indsats:

  • Organisation, ledelsesopbakning og politik
  • Risikovurdering
  • Hjælpemidler og infrastruktur
  • Undervisning, træning, ressourcepersoner og frontløbere
  • Sikkerhedskultur

Det har nemlig vist sig, at der skal sættes ind på alle fem områder på samme tid, hvis det skal have en reel effekt på arbejdsmiljøet. Læs mere om regionens multidimensionale indsats.

Let at finde de rigtige hjælpemidler

Ifølge Louise Lindenmayer er processen afgørende. Først undersøgte regionshospitalets forflytningsafdeling, hvilke hjælpemidler der var til rådighed i Neurologisk Afsnit, og hvor de blev opbevaret. Det gav anledning til at ændre på to ting:

  • Der blev i alt investeret ca. 40.000 kr. i nye hjælpemidler - primært ’de fantastiske fem’, så den samlede beholdning af hjælpemidler passede til afdelingens behov. Nogle af de eksisterende hjælpemidler, som ikke var nødvendige, blev fjernet.
  • De bløde hjælpemidler (liftsejl, vendelagner og glidestykker) blev før opbevaret i den ene ende af gangen langt væk fra eksempelvis bækkenstole og glidebræt. Nu ligger de bløde hjælpemidler i to skabe på hver sin side af afdelingen. Det har næsten halveret den tid, det tager at finde et de rigtige hjælpemidler frem.

Fra observation til udvikling af ny kultur

Forflytningsafdelingen observerede også medarbejdernes vaner og karakteren af de mange forflytninger.

”Ud fra det kom de med et bud på, hvad der skulle til for at ændre vores kultur. De lavede sammen med vores egne forflytningsvejledere et tværfagligt uddannelsesforløb, der passede præcis til vores gruppe af patienter,” fortæller Louise Lindenmayer.

Den daværende ledelse påtog sig at planlægge arbejdet, så alle medarbejdere kunne komme på kursus i 3,5 time. En del af kurset bestod af regionens e-læringskursus. I løbet af få uger havde alle medarbejdere været på kursus og fik dermed hurtigt samme viden, og det er med til at motivere.

”Kurset giver rigtig meget ’hands on’ på, hvordan man bruger de fem primære hjælpemidler rigtigt i forhold til vores type patienter. Det handler om at blive trænet og aflære de uhensigtsmæssige vaner, man let falder i,” siger Louise Lindenmayer og tilføjer:

”Vi har helt samme viden uanset om du er sygeplejerske, assistent, serviceassistent eller terapeut. Ikke kun om hjælpemidlerne, men også om at risikovurdere patienterne. Derfor er det let på tværs af faggrupper at vende sin tvivl om en konkret forflytning. Man er aldrig alene om beslutningerne.”

En forandring der batter

Projektet sluttede i foråret 2018 med nye observationer. Efter et halvt års indsats havde afsnittet bl.a. opnået følgende:

  • Medarbejderne brugte ikke længere fem, men tre minutter på at finde hjælpemidler pr vagt, og det blev oplevet som en kæmpe lettelse (det er få minutter, men mentalt betød det meget)
  • Når det er relevant at bruge hjælpemidler, ville personalet førhen droppe det hver fjerde gang. Nu var det kun hver tiende gang.
  • Antallet af medarbejdere, der stort set altid bruger hjælpemidler til forflytninger, steg fra 67 til 82 pct.
  • Selvom personalet oftere bruger hjælpemidler end før, så er tiden pr forflytning stort set uændret 7 minutter.

Det betyder noget for medarbejdernes helbred, når flere bruger hjælpemidler. Brug af hjælpemidler kan nemlig nedsætte risikoen for skader ved forflytninger med 40%.

Læs også: Hjælpemidler forebygger forflytningsulykker

Desuden giver det mere overskud i hverdagen. Det kan Louise Lindenmayer høre på medarbejderne.

”Det er noget, de diskuterer med hinanden. Det betyder meget, når du går hjem fra arbejde, hvor slidt og træt du er. Nu kan de mærke, at arbejdet slet ikke er så tungt længere,” siger hun.

Og når medarbejderne har det godt, bliver de også på arbejdspladsen. I det år, projektet kørte, var der ikke en eneste opsigelse, og det er ret usædvanligt på en neurologisk afdeling med mange krævende patienter.

Fastholder de gode vaner

En ting er at opnå gode resultater i et projekt. Noget andet at kunne fastholde de gode arbejdsvaner. Det ser ud til at lykkes i Viborg. Det vurderer Louise Lindenmayer i hvert fald.

”Vi har nul sygemeldinger i år på grund af smerter i muskler og led. Det ser jeg som et godt tegn. Medarbejderne holder hinanden oppe, og det virker selvforstærkende, når man taler med hinanden om, hvordan man skal bruge hjælpemidlerne,” siger hun.

Som leder har hun også prioriteret, at der skal sættes tid af til at bevare og styrke kulturen. De tre lokale forflytningsvejledere og afdelingssygeplejersken er begyndt at mødes med jævne mellemrum. Det gjorde de ikke før. De har udviklet et årshjul og tilbyder bl.a. undervisning hver tredje måned til nye medarbejdere.

”Og så laver vi ’brush-up’ kurser til de medarbejdere, der allerede er blevet uddannet. Du kan hurtigt tillære dig uhensigtsmæssige vaner, så det prøver vi at forebygge,” siger Louise.

Serviceassistenterne sørger for, at der altid er fyldt op med hjælpemidler som vendelagner og glidestykker. Det er nemlig vigtigt, at medarbejderne aldrig føler, de går forgæves.

Vil udbrede metoden til hele sygehuset

Resultaterne på Neurologisk Afsnit har vakt interesse i den øverste ledelse. Oversygeplejerske Ulla, som har fulgt projektet på sidelinjen, prøver nu at udbrede kulturen til resten af hospitalet.

”Vores forflytningsinstruktør siger, at det her er det eneste projekt, han har været med i, hvor man faktisk kan se, at man flytter kulturen. Vi har derfor nedsat en styregruppe for hjælpemidler, der skal prøve at udbrede tankerne til resten af hospitalet,” siger hun.

Louise Lindenmayer tilføjer:

”Vi har ikke råd til at lade være. Lige om lidt er der mangel på sygeplejersker, og hvis vi ikke arbejder med at skabe og sikre et godt arbejdsmiljø, så bliver det svært at rekruttere medarbejdere.”

Den fulde rapport om projektets erfaringer kan findes som pdf online på Region Midtjyllands hjemmeside. 

 

Fotograf: Agata Lenszewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt.


Senest revideret den 14. oktober 2020