Hæfte med alle hjælpemiddelalgoritmer
Du finder hæftet med alle hjælpemiddelalgoritmerne her
Podcast: Forflyt med omtanke
Episode 5 - Hjælpemidler
Forflytningskultur

Inspiration og konkrete ideer til brug af forflytningsblomsten. 

Hent værktøjet her
Del: - -

Hvilket hjælpemiddel hvornår?

Foretag en vurdering af forflytningen

Før I kan vælge, hvilket hjælpemiddel der skal bruges til forflytningen, skal I foretage en vurdering af forflytningen. Se i den forbindelse også på pladsforhold og indretning. Kort sagt handler det om:

  • Hvilken opgave skal løses? Del den op i små bidder.
  • Hvad kan borgeren selv klare?
  • Hvad vejer de legemsdele, der skal flyttes?*
  • Skal de flyttes lodret eller vandret?
  • Hvad er der plads til?
  • Hvilket hjælpemiddel er så bedst egnet?

Læs om de hyppigste situationer og hvilke hjælpemidler, der er bedst egnet.

Brug hjælpemiddelalgoritmerne som er en god hjælp til at finde den gode  metode og de rette hjælpemidler til at forflytte.

Lodrette og vandrette forflytninger

Uden brug af hjælpemidler vil lodrette løft indebære den største risiko for arbejdsskader. Det er når en krop eller en kropsdel skal flyttes opad eller nedad. Vandrette forflytninger klares med træk og skub, der med den rette arbejdsteknik er relativt sikre at udføre.

Sengen og fem hjælpemidler er nok til de fleste forflytninger

Erfaringen fra Projekt Fokus var, at næsten alle forflytninger kunne klares, hvis man havde adgang til fem forskellige hjælpemidler foruden sengen.

Læs mere om fem vigtige hjælpemidler, og hvad de bruges til.

Til lodrette forflytninger bruger man lifte og overflytningsplatforme. Til vandrette forflytninger bruges for eksempel overflytningsboard, glidedug og glidemadrasser.

Sengen er et vigtigt redskab til forflytninger. Jo mere sengen kan, jo nemmere er det også at bruge de øvrige hjælpemidler. Så det er en god idé at sætte sig ind i alle sengens facetter.

Håndtag og stropper til at tage fat i, gør det lettere og mere trygt for borgeren at hjælpe til undervejs.

Forflytningsplaner

Er der brug for at gentage en forflytning flere gange, bør terapeuten eller en anden ressourceperson udarbejde en forflytningsplan. Det er både effektivt og mere trygt for alle parter, at alle medarbejdere gør det samme og bruger de samme hjælpemidler hver gang.

*) I At-vejledning D.3.3, Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer, kan du bl.a. se, hvor meget forskellige legemsdele vejer, og hvad det betyder for valg af arbejdsmetode.


Senest revideret den 3. april 2023