Forflytningsbeskrivelser til den bariatriske borger tager udgangspunkt i 8 forflytningsalgoritmer, der er udviklet af Plambech & Bøgedal, og som kan findes i deres bog: Svær overvægt – Forflytning & etik fra 2009. Bogen er det nyeste litteratur på området og kan lånes på biblioteket.
Eksemplerne erstatter ikke behovet for at lave en risikovurdering, som I skal foretage hver gang. Se hvordan I risikovurderer i Forflytningsguiden.
Klik på overskriften for at folde de 8 eksempler på forflytningsbeskrivelser ud her:
Fra seng til stol
Vurdér først, om borgeren kan bære sin egen vægt helt, delvist eller slet ikke.
Fra seng til leje
Når en bariatrisk borger skal have hjælp til denne forflytning, er der grundlæggende 2 måder, den kan udføres på. Den ene er baseret på glid, og den anden på loftlift og vendelagen.
Vending i seng
Hvis en bariatrisk borger ligger på et løfte/vendelagen eller vendesystem, kan I bruge dette til forflytning højere op i sengen og til vending.
Placering i stol
Det er svært at hjælpe bariatriske borgere til en god og støttet siddestilling, men det er muligt, hvis I udnytter lift og stolens funktioner.
Op fra gulv
Når en bariatrisk borger er faldet og ligger på gulvet, må du først vurdere, om vedkommende kan tåle at blive flyttet. Hvis du er det mindste i tvivl, så tilkald en sygeplejerske eller en læge.
Hjælp til personlig pleje
Det kan være nødvendigt med kreative løsninger ved personlig pleje som vask, sårskift og påklædning, hvis den bariatriske borger ikke er i stand til at hjælpe til.
Toiletbesøg
Vurdér først, om toilettet kan bære borgerens vægt. Hvis ikke, kan I vælge en bækkenstol. Hvis borgeren skal i seng for at blive klædt af, er det ofte smartere at forflytte til en bækkenstol ved siden af sengen.
Transport på båre eller i seng
Når I skal transportere en bariatrisk borger på en båre eller i en seng, må I vurdere, hvor mange hjælpere der skal deltage for at det kan foregå sikkert for alle parter.